Tekst efter a:
Ei a quo omnis paternitas in celo et in terra nominatur. gratias humili et deuoto corde referimus. quod talem in uestra promocione sacrosancte matris ecclesie filiis patrem constituit. qui paterne dulcedinis blandimento. quibusdam proficiendi persuadeat appetitum. et filios desertores eque debita castigatione percellat. Hoc reuerentissime pater facere. et illud non omittere oportuit summum pontificem. Christi uicarium. apostoli successorem. Sic enim ipse dicit aliquibus tanquam filios meos karissimos uos moneo. et tamen in uirga nichilominus ad nonnullos ueniendum insinuat. oleo et uino medicamentum sue predicacionis alternans. Nouit equidem quod uoluntarie filius sapiens seruiens qui patrem letificat. urgeri non indiget\ cum scriptum legatur pro discolo. quod qui uirgis parcit filium suum odit. Hanc itaque discretionis illam regulam. et industrie disciplinam. quam in litteris ad illustrem Francorum regem ex parte uestra pro nobilissime sue coniugis .I. regine reuocatione transmissis\ sumus intuiti. gratulanter aspeximus. et modis omnibus approbamus. Nam secundum quod in labiis uestris et litteris ipsis diffusa est gracia. sic habundant suauitate nectarea. qua mulceant regii cordis duriciam quod non minus in eis exhuberat\ unde pertinaciam eius salibus suis et mordeant et compungant. Sane in auditu earum quibus iniusticia iudicatis pro paupere. et inequitate pro mansueta terre arguitis\ os enim repletum est gaudio. et exultatione lingua tripudiat. beatificans uestra hec tempora. quibus deus suscitauit ad liberationem Susanne spiritum Danielis. qui auferat spiritum principis. et diuitem non superbe sapere. et in incerto diuiciarum doceat non sperare. O utinam armatura dei manum uidelicet sic muniat atque corroboret. ut in carcere uinctam quodammodo. et sedentem in tenebris. ab umbra mortis possitis educere. et coeleuatam soli lunam in ordine scilicet statuere. quo splendor eius qui ex fructibus honoris et honestatis. tociusque decoris et sanctimonie. in sua misericordie abiectione refulget\ uobis cooperantibus ad recuperandum regalis thalami consortium. et confessum. in laudem et gloriam nominis uestri tandem plenissimi luminis illustratione coruscet. Obinde supplex ad deum et ad uos cordis nostri et oris uociferatio. clementissime pater accolitur. ut et ipse misericorditer ceptis uidelicet aspirare dignetur. et apud regem ipsum uestra continuetur instancia. quia prout creditur assequi non erit difficile\ si tantum importunitatem uidelicet a se uiderit non cessare.
25 exhuberat = exuberat. 27 quibus] herefter underprikket iniusti ved linieudgang a.
11 supplex] med p tilf. o. l. a.
9: Ephes. 3. 15: ex quo omnis paternitas in caelis et in terra nominatur. 12: Cf. Isai 30, 1: Vae, filii desertores. 15: 1. Cor. 4, 14: sed ut filios meos carissimos moneo. 16: Cf. 1. Cor. 4, 21: in virga veniam ad vos. 18: Cf. Prov. 10, 1: filius sapiens laetificat patrem. 19: Cf. Prov. 13, 24: qui parcit virgae odit filium suum. 23-24: Cf. Psal. 44, 3: diffusa est gratia in labiis tuis.
1: Cf. Psal. 125, 2: Tunc repletum est gaudio os nostrum et lingua nostra exultatione. 3: Cf. Dan. 13, 45: suscitavit dominus spiritum sanctum pueri jiunioris cuius nomen Daniel.
3-4: Cf. 1. Tim. 6, 17: divitibus huius saeculi praecipe non sublime sapere neque sperare in incerto divitiarum. 4-5: Ephes. 6, 11 og 13: armaturam dei. 6: Cf. Psal. 106, 10: sedentes in tenebris et umbra mortis.
Ham, fra hvem ethvert faderforhold i himmelen og på jorden har navn, takker vi af et ydmygt og fromt hjerte, fordi Han ved Eders forfremmelse har indsat en sådan person som fader for vor højhellige moderkirkes sønner, som med den faderlige sødmes ros giver nogle lyst til at gøre frem skridt og ligeledes med tilbørlig tugtelse øver tvang mod dem, der er genstridige sønner. Det har sømmet sig, såre ærværdige fader, at paven, Kristi stedfortræder, apostlens efterfølger, har gjort dette og ikke undladt at gøre det. Thi til nogle siger han således: Jeg formaner Eder som mine såre kære sønner; dog forkynder han også, at han på den anden side bør komme til nogle med riset, idet han lader sin forkyndelses lægemiddel veksle mellem olie og vin. Thi han ved jo, at den vise søn, der frivilligt tjener, og som glæder faderen, ikke behøver at tvinges, samtidigt med at der i skriften kan læses vedrørende en uvillig: Hvo, der sparer på riset, hader sin søn. Derfor har vi med glæde taget den kloge vejledning og tilstræbte ordning, som vi har læst om i det brev, der fra Eders side er tilstillet de Franskes berømmelige konge angående tilbagekaldelse af hans såre velbyrdige hustru, dronning Ingeborg, til efterretning og billiger den i alle henseender. Thi overensstemmende med, at nåde er udgydt på Eders læber og i dette brev, så strømmer det over af sødmefyldt nektar, ved hvilket det kan formilde det kongelige hjertes hårdhed, som det i ikke mindre grad indeholder en fylde af det, ved hvilket det med kløgt både angriber og brændemærker hans stivsind. Thi ved at påhøre det brev, i hvilket I fordømmer uretten til gavn for den fattige og retter beskyldninger for ubillighed til fordel for den sagtmodige på jorden, da fyldtes hjertet af glæde og tungen rørte sig i frydesang, idet den priser denne Eders tid som lyksalig, hvor Gud til Susannas befrielse har vakt Daniels ånd, den ånd, som stækker fyrstens ånd og lærer den rige ikke at være hovmodig og ikke at sætte sit håb til den usikre rigdom. Oh, gid Guds rustning må give hånden en sådan fasthed og styrke, at I kan føre den, der så at sige holdes lænket i fængsel og sidder i mørke, ud af dødens skygge, og bestemme, at hun skal have plads som en ophøjet måne på linie med solen, hvorved hendes stråleglans - der som frugt af hæder og agtværdighed, af strålende dyd og fromhed kaster lys over hans laden hånt om at vise barmhjertighed - ved Eders hjælp og understøttelse kan føre til genoprettelse af det kongelige ægteskab og til dets anerkendelse, og at det til pris og ære for Eders navn snart kan stråle endnu stærkere til vidnesbyrd om det mest fuldkomne lys. Derfor er den bønfaldende nær ved Gud, og vort hjertes og vor munds klage nær ved Eder, såre nådige fader, for at både Han i miskundhed vil værdige at støtte det påbegyndte hverv, og Eders indtrængende henstillinger skal fortsætte hos denne konge, eftersom det, således som man tror, ikke vil være vanskeligt at opnå et resultat, hvis nemlig blot han indser, at den strenge ubøjelighed ikke standser op for ham.
Brevet må være udstedt efter pave Innocens 3.s brev af 1198 17. maj, nr. 227; ifølge dette brevs art kan kun en snæver kreds have haft kendskab til dette.