Til (Olov), udvalgt ærkebiskop af Uppsala.

Efter modtagelse af breve fra såvel vore elskede sønner kapitlet ved kirken i Uppsala som fra flere andre - hvilke med styrke har presset på med hensyn til pallietildelingen - har vi glædet os over din ophøjelse og har i redebon gunst, idet vi nærer tillid i Gud til, at du med Hans hjælp på frelsebringende måde vil udøve det dig betroede lederhverv til forøgelse af den værdighed og den hæder, som du ved pallietildelingen vil opnå i magt og fylde, og er efter indtrængende opfordringer fra vore elskede sønner Tobias, udsending fra vor ærværdige broder (Absalon), ærkebiskop af Lund, og Walter, din udsending, gerne gået ind på nådigst at imødekomme de fornævnte personers ansøgninger. Derfor oversender vi dig palliet, der er taget fra St. Peters legeme og er tegnet på metropolitens magtfylde, for at det i vort sted kan blive overdraget dig af vor ærværdige broder (Absalon), ærkebiskop af Lund, under den edsformular, som vi i formuleret stand sender til ham under vor bulle. Men du skal som en fremsynet og skønsom mand i al fromhed modtage palliet af samme ærkebiskops hånd i overensstemmelse med fornævnte formular og bruge det på højtidsdage og til andre tider, som er udtrykt i din kirkes privilegier, og det på en sådan måde, at du, stillet på en så høj værdigheds tinde, ikke tiltager dig en hovmodighedens ånd; men jo mere fremragende den værdighed er, du får at beklæde, des mere ydmyg skal du vise dig over for alle, følgende hin mesters forbillede, som vilde have, at den, der var den største blandt hans disciple, skulde være den mindsteN, idet han ikke kommer for at lade sig tjene, men for i ydmyghedens sag at tjene andre, og idet du vil være bekendt med, at du lettere bliver ophøjet ved ydmyghedN. Du skal også uafladeligt være opsat på barmhjertighedens gerningerN, som bringer dem lykke, der øver dem, da der ifølge evangeliets sande vidnesbyrd vil blive vist dem barmhjertighedN. Du skal også vise dig vennesæl mod alle mennesker og, hvis det lader sig gøre, i overensstemmelse med apostlen holde fred med alleN, så du fortjent kan blive kaldt Guds fredelige søn. Du skal stedse med samme apostel række efter det, der er foran, og glemme det, der er bagvedN, og idet du frigør dine hænder for skyld i gerningerneN, skal du sørge for, at du bliver et lys for menneskene, idet du giver dine undergivne mange eksempler på det gode, så Gud bliver forherliget i dem, og dit lys, der uafladeligt brænder i stagenN, vil kaste lys over en banet vej uden hindringerN for alle, der træder ind i Herrens hus. Som en meget kraftig pille for disse gerninger må kærlighedsgerninger ikke mangle; uden kærlighed anses intet for at være fuldkomment, da kærlighed holdes for mere betydningsfuld end de andre dyder, eller rettere: et virke bevarer ikke sin fasthed, med mindre den har rod i kærlighed. Men blandt det andet, som du i kraft af dit embede er forpligtet til at udøve, skal det have din særlige opmærksomhed, at der i alt og ved alt bliver vist romerkirken, din moder, ærbødighed, og du skal beflitte dig på urokkeligt at overholde dens befalinger og anordninger, da den jo i kraft af Guds forsyn ved St. Peters fortjenester sidder inde med primatet over alle kirker. Givet i Perugia den 26. september.