Til (Absalon), ærkebiskop, og kapitlet i Lund.

Af det brev, som du, broder ærkebiskop, har sendt os, har vi klart forstået, at Danmarks rige helt og holdent, hvad angår verdslig ret, ledes efter sine sædvaner og sine kongers anordninger, hvilket har til følge, at der i denne kirkeprovins ikke gøres brug af testamenter, som andetsteds i overensstemmelse med lovens overholdelse iagttages angående de døendes sidste vilje. Men du fremfører, at hvis nogen ved god helse eller som sin sidste vilje til bod for sine synder vil overdrage nogle besiddelser til klostre eller andre fromme stiftelser, findes der denne form for overdragelse til kirken: ved sådanne gaver plejer man at tage lidt jord og lægge det enten i den yderste ende af alterklædet, som bispen eller en anden prælat i kirken holder i hånden, eller man hyller jorden i et lille stykke klæde og anbringer den med skyldig ydmyghed på selve altret, idet man under vidnesbyrd af dem, der ser og hører, følger den form for gave, som på folkesproget kaldes skødning. Men eftersom du fremholder, at en sådan gave ondsindet bliver anfægtet af visse ordkløvere, har du ydmygt anmodet os om, at vi med faderlig omsorg skulde drage omsorg for, at de fromme stiftelser og kirker - til hvilke der ved denne form for skødning er blevet overdraget mange besiddelser - ikke ubesindigt udsættes for eller kan blive udsat for besværligheder fra nogen. Idet det derfor ikke er vor vilje, at slige indretninger, som man, efter hvad du forsikrer, i lang tid har overholdt, og som man under anvendelse af hidtil anerkendt sædvane har fastholdt, bliver svækket ved nogen ubesindighed, pålægger vi ved apostolisk brev Eder, vise mænd, at de gaver, som under overholdelse af sædvane fromt og fremsynet bliver givet eller også er blevet givet til klostre, kirker eller andre fromme stiftelser, uigenkaldeligt skal stå ved magt, da dette kendemærke, som kaldes skødning, ikke så meget er et klart bevis på den givne donation som på den overdragne ejendomsret, idet I, hvis I påtræffer nogen, som sætter sig op herimod eller er genstridig, i tillid til den apostoliske myndighed efter forudgået påmindelse tugter dem med kirkens straf under tilsidesættelse af en opsættende appel. Givet i Lateranet den 16. november.