Til ærkebispen af Uppsala.

Du skal vide, at det er blevet forebragt os, at skønt overordentlig mange gejstlige i Sveriges rige ikke er født i lovligt ægteskab, og skønt de på grund af skammen ved deres undfangelse ingenlunde burde vove at stræbe efter den højeste kirkelige myndighed, søger de dog - uden at være bange for at komme i modstrid med den bestemmelse, der efter betænksom overvejelse er fornyet på LaterankoncilietN - overmåde skamløst at opnå bispeværdigheder, skønt der på dette koncilium strengt er nedlagt forbud mod at dette finder sted; og selv om vor ærværdige broder (Absalon), ærkebiskop af Lund, som vi har forstået, ofte har truet disse lovovertrædere og strengt forbudt, at man ydermere dristede sig til at forsøge noget sådant, drister de sig alligevel til på skadevoldende vis at foretage sig det, som der er nedlagt forbud imod. Da tre gejstlige, der ikke er født i lovligt ægteskab, igen for nylig, som det er bragt os for øre, var blevet valgt i tre domkirker i modstrid med det tidligere anførte, forbød han strengt (Peter), din salige forgænger, hvis retshåndhævelse disse kirker var underkastet, at anerkende deres valg eller driste sig til at give dem konsekrationens nådegave. Men Peter, der ikke frygtede for at gå imod den fornævnte bestemmelse og samme ærkebiskops forbud, viede to af dem til bisper. Da fornævnte ærkebiskop ikke vilde lade dette forblive ustraffet, suspenderede han disse bisper fra det ulovligt modtagne embede og forhindrede, at vielsen af den tredie kom til udførelse. Men da menneskene i det land endnu er nybegyndere i troen, og da der, som det fortælles, ved disse klerkes lovovergreb er opstået en ikke ringe forargelse blandt dem, som den gamle fjendeN i sit had bærer ved til, pålægger og påbyder vi dig, gode broder, ved apostolisk brev, at du anstiller undersøgelse om sandheden vedrørende alt det fornævnte, og hvis du erfarer, at sagen forholder sig så, skal du i tillid til vor myndighed afsætte nævnte bisper fra bispeembedet under iagttagelse af den retslige fremgangsmåde, uden at appel eller en indsigelse skal lægge sig hindrende i vejen, og du skal erklære valget af den tredie for ugyldigt og magtesløst, idet du på dine egne og på vore vegne strengt forbyder, at nogle på nogen måde drister sig til at indstille disse personer til bisper. Men hvis de måske fordrister sig dertil, skal du uden tøven suspendere såvel dem, der vælger, som dem, som dumdristigt modtager valget; og hvis de som genstridige sætter sig herimod, skal du i fuld udstrækning tage afstand fra dem. Men hvis du ikke skulde lade vort påbud få sin fulde virkning, skal du vide, at vi uomstødeligt har pålagt den fornævnte ærkebiskop som vor befaling, at han, hvis du tøver med udførelsen af det fornævnte, med vor myndighed ikke skal undlade at udføre, hvad vi befaler, idet enhver mulighed for appel er udelukket. Givet i Lateranet den 5. december.