Til (Absalon), ærkebiskop af Lund.

Indholdet af dit brev har belært os om, at læge og ulærde brødre af St. Johannes' hospital sendes til forskellige egne for at indsamle fromme gaver, hvilke folket fromt har for vane at sende til fornævnte kloster til de fattige (brødre)s underhold. Men da de ikke kan overkomme personligt at opsøge alle steder, tager de også klerke, præster og lægfolk til sig, som ikke er renlivede, men forfarne i udsvævelser, og som fæster korsets tegn på deres bryst. Og da de hengiver sig til frådseri og drukkenskab, optræder de yderst lidet agtværdige i andre henseender og vækker alvorlig forargelse hos gejstlighed og menighed, da disse lægfolk optræder som højere stillede gejstlige personer og sættes over såvel klerke som præster, og de viser sig ikke alene ulydige mod bisperne, men drister sig også til frækt at gøre krav på visse immuniteter, som om de var tilstået dem af det apostoliske sæde. Thi da en af dem, der for nylig gennemborede en vikarpræst i en dåbskirke, der er overladt dem af din forgænger, havde besudlet denne kirke med blodsudgydelse, forbød du, at der måtte holdes gudstjenester sammesteds, førend den var genindviet. Men alligevel holdt de gudstjenester i den. De antager endvidere præster, der allevegne kommer til dem, og om hvis vandel og præstevielse man er ganske uvidende, til at holde gudstjeneste for sig uden på nogen måde at have indhentet bispernes samtykke. Og andre præster, som efter fortjeneste er suspenderet fra deres embede af deres bisper, genindsætter de - skønt lægmænd - til udøvelse af præstegerningen. Endvidere søger nogle, som bor med deres hustruer i egne huse, på den måde at frigøre disse huse (for verdslige krav) ved at de overdrager demN noget af deres årligt, så de slet ikke skal svare for noget, der bliver foreholdt dem ifølge landets love.

Men eftersom den fortjener at miste et privilegium, som misbruger den frihed, der er indrømmet hamN, pålægger vi dig, broder, ved apostolisk brev, at hvis du påtræffer nogle gejstlige eller præster eller lægfolk, som falskeligt er blevet mærket med korsets tegn af de fornævnte brødre for at indsamle fromme gaver, skal du, støttet til vor myndighed, i hele din provins nedlægge forbud over for dem, der har udsendt disse indsamlere, og du skal ligeledes med banlysningens od slynge dem, der er udsendt, til jorden, hvis de er lægmænd, og suspendere dem fra embedet og beneficium, hvis de er gejstlige eller præster, idet aldeles intet privilegium eller tilflugt til appel skal have betydning. Men de, om hvem du ved, at de efter dit forbud har holdt gudstjeneste i den fornævnte kirke, som efter kirkens ret er underlagt dig, skal være underkastet samme suspension, og du skal ikke tillade, at der holdes gudstjenester i den, førend den måtte være blevet genindviet på den måde, de hellige forskrifter foreskriverN. Du skal ligeledes med støtte i vor myndighed igen suspendere de præster, der er suspenderet af deres bisper og ubesindigt er genindsat i deres embeder af de nævnte brødre. Men de andre, som påstår, at de ikke er forpligtet at stå andre til svar efter landslov af den omtalte årsag, vil vi ikke have undskyldt, tværtimod skal du tvinge dem til at stå til svar, efter at enhver tilflugt til appel er ophævet. Givet i Lateranet den 9. december.