1198

[1198-1201]. 248

Pave Innocens 3. advarer kong Filip August af Frankrig mod at indgå et nyt ægteskab efter en skilsmissedom, der hviler på ikke lovmedholdelige beviser.

A: tabt.

a: udtog optaget i Bernardus Compostellanus den ældres dekretalsamling, publiceret i foråret 1208, cf. H. Singer i Sitzungsber. der Kais. Akad. der Wissensch. in Wien. Phil. - hist. Klasse Bd. 171:2, 22. Udtoget er optaget i liber quintus [tit. X] De adulteris [cap. un.].

Tryk: H. Singer i Sitzungsber, 1.1. Bd. 171:2, 99. Dipl. Dan. 1. rk. III nr. 248; DRB. I:3 nr. 248 (i oversættelse).

Den ældre Bernardus Compostellanus anvendte kun materiale, hentet fra Innocens 3.s registre for pavens første 10 år, d.v.s. indtil 1208 21. februar; se endvidere Dipl. Dan. 1. rk. IV s. 3. Brevet må være ældre end tidspunktet for Agnes af Merans død i juli 1201.

Tekst efter H. Singer:

Idem Philippo illustri regi Francorum.

De regia salute solliciti. Et infra. Hoc etiam considera diligenter quod, si forte per minus legittimas probationes sententia diuortii dictaretur et aliam tibi postmodum copulares, quamuis apud homines putaretur coniugium apud deum tamen adulterium censeretur. Et inde creatorem offenderes grauiter, unde innocentem permitteres condempnari. Preterea cum iuxta testimonium ueritatis homo natus de muliere breui uiuens tempore repletur multis miseriis, nunquam in eodem statu permanet, cum saltem timore mortis et consideratione diuini iudicii post latam sententiam diuortii penitens, quid ageres, si ad legittimam uxorem redire non posses et illegitimam dimittere non uideres.

11 Idem = Innocencius.

17-18: Iob 14, 1: Homo natus de muliere breui uiuens tempore repletur multis miseriis, 2: .....nunquam in eodem statu permanet.

Samme til Filip, Frankrigs berømmelige konge.

Bekymret for kongens frelse (o.s.v.). Og i fortsættelsen: Overvej også dette med omhu; hvis måske en skilsmissedom blev afsagt på grundlag af mindre lovmedholdelige beviser, og du siden giftede dig med en anden, vilde det dog anses for ægteskabsbrud hos Gud, selv om man blandt mennesker regnede det for ægteskab. Og derfor vilde du alvorligt fortørne din skaber, når du skulde tillade, at en uskyldig bliver domfældt. Ydermere når ifølge sandhedens vidnesbyrd et menneske, født af en kvinde, lever en stakket stund og mættes af mange ulykker og aldrig forbliver i samme (sinds)tilstand, hvad vilde du da gøre, når du efter en afsagt skilsmissedom fortryder - om ikke andet så af frygt for døden og under hensyntagen til Guds dom - og du ikke kunde vende tilbage til den lovformelige hustru, og det ikke mentes, at du kunde blive skilt fra den ulovlige?