DatoStedNr.Regest
1199. 8. juniPå borgen i Havn253Ærkebiskop Absalon af Lund skøder fire hovgårde af sit fædrenegods til Sorø kloster.
1199. [o. 15. september]CîteauxCistercienserordenens generalkapitel forordner, at abbederne fra Danmark og tilstødende lande, der ikke er mødt på kapitlet, skal straffes med suspension og bod.
[1199]. 5. oktoberLateranet254Pave Innocens 3. opfordrer alle troende kristne i Sachsen og Westfalen - og ved ligelydende breve ligeledes alle i Venden og hinsides Elben - til at samle en hær til hjælp for de kristne i Livland, som efter biskop Meinhard af Livlands død angribes af hedningene; han tager alle, der drager dertil af denne grund eller i stedet for at besøge helgengrave, under sin beskyttelse.
[1199 oktober]255Pave Innocens 3. pålægger den franske gejstlighed at overholde det interdikt, som Petrus, kardinaldiakon af Sta. Maria in Via lata, apostolisk legat i Frankrig, måtte lægge over dele af Frankrig i anledning af Ingeborgsagen.
[1199 oktober]256Pave Innocens 3. sender Petrus, kardinaldiakon af Sta. Maria in Via lata og apostolisk legat i Frankrig, et brev vedrørende Ingeborgsagen.
[1199]257Ærkebiskop Absalon kundgør, at her Jens (Sunesen), broder til biskop Peder af Roskilde, har pantsat sin gård Alsted samt de tiender, bispen har tilstået ham, til abbed Gaufred af Sorø og brødrene sammesteds for et lån på 200 mark til en pilgrimsfærd til Jerusalem. Hvis Jens afgår ved døden på pilgrimsfærden, skal gården tilfalde klostret, men tienderne vende tilbage til bispen.
[Slutningen af 12. årh.]258Memorandum om, at Vilhelm de Percy i kong Vilhelm Erobrerens tid havde genoprettet klostret i Whitby, øget dets tilliggender i takt med det voksende antal munke og betroet det til Reinfred, tidligere ridder, nu munk i Evesham kloster, som havde erfaret, at stiftelsen 'tillige med Northumbrernes fornævnte shire var blevet hærget ved en grum hærgning af de yderst grusomme sørøvere Ingvar og Ubbe, Alanernes og Danernes anførere, af hvem den hellige kong Edmund også blev halshugget; i mere end 200 år fandtes derefter intet munke- eller nonnesamfund i samme kloster'; af byens omkring 40 klostre og kapeller var kun murene og de tomme altre tilbage 'på grund af vikingehærens ødelæggelser'.
[Slutningen af 12. årh.]259Toke Knudsen overdrager Næstved St. Peders kloster sin hovgård i Holsted med alle tilliggender for 16 mark sølv.
[Slutningen af 12. årh.]260Knud Jørgensen overdrager Næstved St. Peders kloster alt, hvad han ejer i Eggeslev, med undtagelse af en halv mark guld.