Tekst efter a:
Uniuersis Christi fidelibus. in Saxonia et Guestfalia constitutis.
Sicut ecclesiastice religionis censura compelli non patitur ad credendum inuitos. sic sponte credentibus apostolica sedes que mater est omnium generalis munimen sue protectionis indulget. et fideles ad defensionem eorum salubribus monitis exhortatur ne si nuper conuersis negatum fuerit defensionis auxilium. uel in primos reuertantur herrores. uel eos saltem peniteat credidisse. Accepimus enim quod cum bone memorie .M. epi- scopus Liuonensis fuisset prouinciam Liuonensem ingressus. in uerbo domini laxans predicationis sue retia in capturam. inter populos barbaros qui honorem deo debitum <negantes>. animalibus brutis. arboribus frondosis. aquis limpidis. uirentibus erbis et spiritibus inmundis impendunt usque adeo domino concedente profecit. ut multos a suis herroribus reuocatos ad agnitionem produceret ueritatis et sacri baptismatis unda renatos\ doctrinis salutaribus informaret. Uerum inimicus homo qui tanquam leo rugiens circuit querens quem deuoret. inuidens conuersioni eorum pariter et saluti persecutionem paganorum circumadiacentium in eos iniquis suggestionibus excitauit. cupientium eos delere de terra et de partibus illis cristiani nominis memoriam abolere. Ne igitur nostre negligentie ualeat imputari. si hii qui iam crediderunt retro cogantur abire. ne presumant aliqui fidem nostram recipere si illi qui iam receperunt a paganorum incursibus remanserint indefensi uniuersitatem uestram monemus et exhortamur. attentius. in remissionem uobis peccaminum iniungentes. quatinus nisi pagani circa Liuonensem ecclesiam constituti cum christianis treugas inire uoluerint. et initas obseruarint. ad defensionem christianorum. qui sunt in partibus illis potenter et uiriliter in nomine dei exercituum assurgatis. Nos autem omnibus de partibus uestris qui sanctorum limina uisitare uouerunt. presentium auctoritate concedimus. ut in uoti commutatione emissi. in defensionem Liuonensis ecclesie ad partes illas pro reuerentia nominis christiani procedant. Omnes siquidem qui ad defendendam Liuonensem ecclesiam. et christianos in illis partibus constitutos diuino zelo succensi duxerint transeundum\ sub beati Petri et nostra protectione suscipimus et eis apostolici patrocinii beneficium impertimur. Datum Laterani. iii. nonas octobris.
In eundem modum uniuersis Christi fidelibus in Sclauia constitutis.
In eundem modum uniuersis Christi fidelibus trans Alpiam constitutis.
27 herrores = errores. 28 .M. = Meinhardus.
3 <negantes>] dette el.lign. ord mgl. a. 4 erbis = herbis. 5 herroribus = erroribus.
2: Cf. Luc. 5,4: Duc in altum et laxate retia vestra in capturam. 3-4: Cf. 3. Reg. 14,23: subter omnem arborem frondosam. 4: Cf. Ezech. 34, 14: in herbis virentibus. - Marc. 1, 27: og Luc. 4,36: spiritibus immundis. 7-8: Cf. 1. Pet. 5, 8: quia adversarius vester diabolus tamquam leo rugiens circuit quaerens quem devoret.
Til alle troende kristne i Sachsen og Westfalen.
Vel tåler den kristne ordning ikke, at der øves tvang mod uvillige for at få dem til at tro, men det apostoliske sæde, som er alles fælles moder, tilstår dog dem, der af egen drift tror, sit beskyttende værn og kalder med frelsebringende formaninger de troende til forsvar for dem, der nyligt har omvendt sig, for at de ikke enten skal falde tilbage i den tidligere vantro eller dog i nogen grad fortryde, at de har antaget troen, dersom man afslår at yde dem hjælp til forsvar. Men vi har fået at vide, at da salige Meinhard, biskop af Livland, tog til provinsen Livland for at forkynde Herrens ord og kastede garnet ud til dræt, havde han med Guds hjælp så megen fremgang blandt de barbariske folkeslag, som nægter Gud den skyldige hæder og dyrker umælende dyr, løvrige træer, klare kilder, frodige vækster og urene ånder, at han kunde føre mange, der blev kaldt tilbage fra deres vildfarelser, frem til erkendelse af sandheden og ved de frelsende trossætninger belære dem, der var genfødt i den hellige dåbs bad. Men menneskefjenden, som går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge, var hadefuld over deres omvendelse som også over deres frelse og fremkaldte de omkringboende hedninges forfølgelse ved ondsindede anslag mod dem, idet disse ønskede at udrydde dem og udslette erindringen om den kristne tro i de egne. For at det derfor ikke skal regnes os til forsømmelighed, om disse, som allerede er kommet til troen, tvinges til at falde fra troen igen, og andre ikke vover at antage vor tro, hvis de, som allerede har antaget den, står uden værn mod hedningenes angreb, formaner og opfordrer vi indstændigt Eder alle og pålægger Eder til syndernes forladelse, at hvis hedningene, der findes i Livlands nabolag, ikke vil indgå en fredsaftale med de kristne og overholde den aftale, skal I i hærskarernes Guds navn magtfuldt og mandigt rejse Eder til forsvar for de kristne, som findes i de egne. Men vi tilstår med bemyndigelse i dette brev alle dem i Eders lande, som har aflagt løfte om at besøge helgengrave, at de under ændring af dette givne løfte i ærbødighed for den kristne tro kan drage til de egne til forsvar for kirken i Livland. Thi tager vi da alle, som i brændende nidkærhed for Gud skulde lade sig sætte over til Livland for at forsvare kirken og de kristne i de egne, under St. Peters og vor beskyttelse og yder dem den begunstigelse, der ligger i det apostoliske sædes værn. Givet i Lateranet den 5. oktober.
På samme måde til alle troende kristne i Venden.
På samme måde til alle troende kristne i Transalbanien.
Er indført i Reg. Vat. blandt breve fra 1199.