Til alle troende kristne i Sachsen og Westfalen.

Vel tåler den kristne ordning ikke, at der øves tvang mod uvillige for at få dem til at tro, men det apostoliske sæde, som er alles fælles moder, tilstår dog dem, der af egen drift tror, sit beskyttende værn og kalder med frelsebringende formaninger de troende til forsvar for dem, der nyligt har omvendt sig, for at de ikke enten skal falde tilbage i den tidligere vantro eller dog i nogen grad fortryde, at de har antaget troen, dersom man afslår at yde dem hjælp til forsvar. Men vi har fået at vide, at da salige Meinhard, biskop af Livland, tog til provinsen Livland for at forkynde Herrens ord og kastede garnet ud til drætN, havde han med Guds hjælp så megen fremgang blandt de barbariske folkeslag, som nægter Gud den skyldige hæder og dyrker umælende dyr, løvrige træerN, klare kilder, frodige væksterN og urene ånderN, at han kunde føre mange, der blev kaldt tilbage fra deres vildfarelser, frem til erkendelse af sandheden og ved de frelsende trossætninger belære dem, der var genfødt i den hellige dåbs bad. Men menneskefjenden, som går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opslugeN, var hadefuld over deres omvendelse som også over deres frelse og fremkaldte de omkringboende hedninges forfølgelse ved ondsindede anslag mod dem, idet disse ønskede at udrydde dem og udslette erindringen om den kristne tro i de egne. For at det derfor ikke skal regnes os til forsømmelighed, om disse, som allerede er kommet til troen, tvinges til at falde fra troen igen, og andre ikke vover at antage vor tro, hvis de, som allerede har antaget den, står uden værn mod hedningenes angreb, formaner og opfordrer vi indstændigt Eder alle og pålægger Eder til syndernes forladelse, at hvis hedningene, der findes i Livlands nabolag, ikke vil indgå en fredsaftale med de kristne og overholde den aftale, skal I i hærskarernes Guds navn magtfuldt og mandigt rejse Eder til forsvar for de kristne, som findes i de egne. Men vi tilstår med bemyndigelse i dette brev alle dem i Eders lande, som har aflagt løfte om at besøge helgengrave, at de under ændring af dette givne løfte i ærbødighed for den kristne tro kan drage til de egne til forsvar for kirken i Livland. Thi tager vi da alle, som i brændende nidkærhed for Gud skulde lade sig sætte over til Livland for at forsvare kirken og de kristne i de egne, under St. Peters og vor beskyttelse og yder dem den begunstigelse, der ligger i det apostoliske sædes værn. Givet i Lateranet den 5. oktober.

På samme måde til alle troende kristne i Venden.

På samme måde til alle troende kristne i Transalbanien.