Remensi archiepiscopo sancte Romane ecclesie cardinali. apostolice sedis legato.
Quantumcunque carissimum in Christo. filium nostrum Philippum regem Francorum illustrem. et nos in eo super negotio matrimonii expedire uelimus in duobus tamen carissime in Christo filie nostre .I. regine Francorum illustri nos conuenit prouidere ne indefensa sit et examinetur a suspectis iudicibus causa eius cum nec iustitia id permittat nec nos debeamus in hoc nostram conscientiam uulnerare. Quantum autem ipsius regis uoluerimus serenitati deferre/ fraternitati tue iam credimus ex transcripto quod dilecti fili magistri .F. Aurelianensis decanus. et .W. sancti Frambaudi thesaurarius a nobis secum detulerant patuisse. Si ergo rex ipse desiderat expediri; libenter testes quos super consanguinitate. affinitate. seu maleficio duxerit producendos; faciemus admitti. dum tamen testes si quos predicta regina ad defensionem suam producere forte uoluerit per delegatos iudices admittantur. Cum ergo nos in omnibus in quibus cum iustitia possumus regie uelimus serenitati deferre. fraternitati tue per apostolica scripta mandamus quatenus regem ipsum moneas et inducas. ne illa requirat a nobis que sine luris iniuria et tam nostre quam ipsius anime detrimento. et infamia etiam non possemus aliquatenus adimplere. quia super hiis in quibus eum honeste possumus exaudire. nullam moram uel difficultatem uolumus adhibere.
Datum Laterani .iii. nonas iunii.
5 Remensi] .. Remensi a,=Willelmo.
9 I.=Ingeburgis.
14 F.=Fulco.
— W.=Willelmus.
13 transcriptum=nr. 42.
Til Willelmus, ærkebiskop af Reims, den hellige romerske kirkes kardinal, det apostoliske sædes legat.
Hvor meget vi end i ægteskabssagen kunde ønske at gavne vor meget kære søn i Kristus, Filip, de Franskes berømmelige konge, og os med ham, er vi dog dobbelt forpligtet til at sørge for vor meget kære datter i Kristus, Ingeborg, de Franskes berømmelige dronning, for at hun ikke skal være uden forsvar, og hendes sag ikke undersøges af dommere, der er under mistanke, eftersom retfærdigheden ikke tillader det, og vi heller ikke bør krænke vor samvittighed hermed. Men hvor meget vi har ønsket at stå til tjeneste for samme høje konge, tror vi nu er blevet klart for dig, broder, af den kopi, som vore elskede sønner, magistrene Fulco, dekan i Orléans, og Willelmus, skatmester ved S.-Frambaud, har bragt med sig fra os. Hvis altså kongen selv ønsker, at hans sag fremmes, vil vi gerne sørge for, at de vidner, som han mener bør fremføres angående slægtskab, svogerskab og trolddom, bliver godkendt, når blot de vidner, som førnævnte dronning muligvis vil fremføre til sit forsvar, godkendes af de delegerede dommere. Da vi altså — med forbehold af retfærdigheden — ønsker at stå til tjeneste i alle henseender for den høje konge, pålægger vi dig, broder, ved denne vor apostoliske skrivelse at påminde og tilskynde samme konge til ikke at udbede sig sådanne ting af os, som vi ikke på nogen som helst måde kan opfylde uden at krænke retten og uden at skade så vel vor som hans sjæl og uden vanære, da vi, når det gælder noget, vi på anstændig vis kan bønhøre ham i, ikke vil forårsage nogen udsættelse eller vanskelighed.
Givet i Lateranet den 3. juni.
I en række ældre tryk er bullen opført under datoen xi. nonas iulii, 5. juli, i stedet for under den rigtige iii. nonas iunii, 3. juni. Under hensyn hertil er også nr. 42 endnu så sent som hos Potthast og i Reg. Danica blevet dateret forkert. Bullens dato og dens plads i registret fra pavens femte år (1202 22. februar—1203 21. februar) sikrer dateringen til 1202.