Venerabilis et de nobili saguine procreatus Tuko prepositus Roskildensis. possidebat hereditario iure suo mansionem et curiam in Susætorp Østre. Hic magnum deuocionis affectum habens ad religionem et ordinem fratrum in Sora uotum uouit deo daturum se monasterio Sore dimidiam capitalem porcionem post obitum suum. Fratres igitur uidentes predictam mansionem Susætorp in futurum quandoque ualde necessariam pro monasterio accomodauerunt et spe optinendi illam primo triginta duas marcas argenti et postea xii. Processu temporis et ne frustrarentur desiderio suo dederunt ei duos mansos terre in Skirpingæ. remiseruntque supradictam donacionem dimidie capitalis porcionis et omnem pecuniam quam concesserant. et sic ipsam mansionem in Susætorp Østræ cum attinenciis suis omnibus. optinuerunt ab eo legaliter ad possessionem perpetuam. regnante tunc Waldemaro rege secundo. tempore domini Petri episcopt Roskildensis. filii Sunonis filii Ebbæ fundatoris primi.
1 saguine=sanguine.
3 in] rettet over linien fra de Reg.
6 ualde] l tilføjet over linien med henvisningstegn Reg.
— accomodauerunt] første c tilføjet over linien Reg.
7 duas] tilføjet over linien med henvisningstegn Reg.
9 Skirpingæ] efter overstreget Scirppingæ Reg.
— capitalis] a rettet Reg.
Den ærværdige provst Tyge i Roskilde, som var af ædel byrd, besad ifølge sin arveret en bondegård og gård i Suserup. Han nærede stor hengivenhed og kærlighed til klosterlivet og brødrenes orden i Sorø og afgav det løfte over for Gud, at han efter sin død vilde give klostret i Sorø en halv hovedlod. Da nu brødrene anså fornævnte bondegård i Suserup for meget nødvendig for klostret engang i fremtiden, lånte de ham 32 mark sølv, idet de håbede at erhverve den, og derefter 12. Senerehen gav de ham for ikke at skuffes i deres ønske to bol jord i Skørpinge og eftergav den ovennævnte gave på den halve hovedlod og alle de penge, som de havde tilstået (ham), og således erhvervede de af ham på lovlig vis denne bondegård i Suserup med alle dens tilliggender, at besidde til evig tid, dengang da kong Valdemar den Anden regerede, i hr. biskop Peder af Roskildes tid, søn af Sune, søn af Ebbe, den første grundlægger.
Sorø klosters erhvervelse af gården i Suserup henføres i gavebogen til kong Valdemar IL.s og Roskildebiskoppen Peder Sunesens tid. Kongens første år var 1202, biskoppens sidste 1214. Datering altså [1202-1214].