Også den ærværdige fader ærkebiskop Anders, der var fremgået af en stor slægt og var magister i den hellige teologi, søn af Sune, søn af den første grundlægger Ebbe, elskede klostret til det sidste, så vidt han formåede det, med den samme hengivne kærlighed som den, hvormed hans forgænger, den ærværdige ærkebiskop Absalon, havde elsket det. Derfor huskede han sin faders gave på en halv hovedlod efter hans død — hvorom ovenfor — og med hengiven hånd indløste han sin del af samme gave i overensstemmelse med størrelsen af det, han oppebar som arv af fædrenegodset, idet han til klostret udlagde sin bondegård og gård i landsbyen Åse på fire bol jord tillige med alt, som sammesteds hørte til hans ret, at besidde til evig tidN.