Det eneste holdepunkt ved dateringen af det nedenfor meddelte mandat er udstederens navn: Valdemar. Hvilken af de fem konger med dette navn, der har givet det, er temmelig uvist.

Ved et forsøg på en nærmere tidsfæstelse kan man tage sit udgangspunkt i den nære sammenhæng, der består med det følgende mandat, nr. 75. Der henvises hertil i det foreliggende med ordene: Idem sequitur. 20. Har man af denne henvisning lov til at slutte, at registratoren, notaren Peder Jakobsen Skjold, har opfattet indholdet som det samme i de to skrivelser, er der en bestemmelse i nr. 75, der har krav på opmærksomhed: et ut aliqui diuites desistant defendere colonos loci culpabiles et corrigendos per monachos. Der er her tale om et forbud mod, at velstående folk tager klostrets landboer i deres forsvar. Det er i dette tilfælde ganske usikkert, hvem disse landboer er. Men i andre kongelige mandater, hvor der også er tale om, at klostrets landboer forsøger at skaffe sig mægtige værger udefra, ses det, at dette er et mellemværende mellem klostret og indbyggerne i Næstved. De nævnte kongebreve, som stammer fra 1265 og 1290 (Dipl. Danicum II:1 nr. 498; II:3 nr. 428), viser, at stridspunktet var aktuelt i den sidste halvdel af 13. århundrede. Det kan dog næppe udelukkes, at de to udaterede Valdemarmandater, der angår lignende forhold, kan hidrøre fra århundredets første årtier og altså have Valdemar II Sejr (1202-1241) eller eventuelt hans søn Valdemar III den Unge (1215-1231) som udsteder, mens det på den anden side måske er lige så eller mere sandsynligt, at de tilhører det følgende århundrede og må tillægges Valdemar III Eriksen (1326-1330) eller IV Atterdag (1340-1375). At henføre dem til en så tidlig tid som 12. århundrede og tilskrive dem Valdemar I (1157-1182) synes derimod mindre antageligt.