Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1203. 24. februar | Lateranet | 77 | Pave Innocens III meddeler sin legat kardinalbiskop Guido af Palestrina, at han skriver til kong Valdemar II Sejr for at sikre ham velvillig modtagelse, hvis det skulde blive nødvendigt for ham at begive sig til Danmark. |
[Senest maj 1203] | | 78 | Dronning Ingeborg af Frankrig underretter pave Innocens III om den dårlige behandling, der bliver hende til del. Hun er lukket inde, må ikke modtage besøg, hverken af gejstlige eller af sendemænd fra Danmark, og må ikke få sine breve. Føden er knapt tilmålt, og der er utilstrækkeligt med klæder og lægemidler. Desuden bliver hun efter kong Filip Augusts befaling passet af uværdige personer. Dronningen beder om, at de bekendelser, der måtte blive aftvunget hende, ikke skal komme hende til skade, og bønfalder paven om at befri hende. |
[1203. maj-juni] | Ferentino | 79 | Pave Innocens III opfordrer kong Filip August af Frankrig til at behandle dronning Ingeborg sømmeligt, da hun stadig, skønt genindsat på en kongelig borg, forsynes utilstrækkeligt med føde og klæder og heller ikke må modtage besøg. |
1203. [o. 15. september] | [Citeaux] | 80 | Cistercienserordenens generalkapitel befaler abbeden af Citeaux at afgøre en sag om en lægbroder fra Tvis, der havde dræbt sin broder ved et ulykkestilfælde. |
1203. [o. 15. september] | [Citeaux] | 81 | Cistercienserordenens generalkapitel dekreterer straf over de abbeder, som ikke har betalt, hvad der er lovet til Det hellige Land, men undtager en række ordensprovinser, herunder den danske, som får udsættelse til næste generalkapitel. |
1203. 14. november | *Threlthorp | 82 | Idet biskop Peder Vognsen af Århus ønsker at gøre Kristus til medarving af sit gods, overdrager han sin domkirke en række besiddelser og kirker, dels til fællesbordet, dels til indkøb af lys, røgelse og udstyr til klokkerne, dels også til beklædning for præbendeindehaverne. Biskoppens brødre har afgivet løfte om at ville forsvare hans gave. |
[1203]. 5. december | Anagni | 83 | Pave Innocens III opfordrer kong Valdemar II Sejr til at frigive biskop Valdemar af Slesvig, da dennes fangenskab, hvor berettiget det end kan være, krænker gejstlighedens privilegium på uantastelighed og giver andre fyrster påskud til at optræde på samme måde. Kejser Henrik VI af Tyskland, der var biskoppens særlige støtte, lever ikke mere, og der er grund til at tro, at biskoppen for fremtiden vil være tro mod kongen. Paven foreslår som sikkerhedsforanstaltninger, at biskop Valdemar, når han er sat på fri fod, skal give kongen garantier, underlægges kirkeband af højtideligste art og forvises til Italien. Stormændene i Danmark skal edeligt forpligte sig til ikke at støtte ham, og biskoppen skal indsætte en vikar efter kongens ønske i Slesvig stift til at udøve de biskoppelige beføjelser og sørge for, at han bliver underholdt af stiftets undtægter. |
[1203]. 9. december | Anagni | 84 | Pave Innocens III opfordrer på ny kong Filip August af Frankrig til at behandle dronning Ingeborg med kongelige hædersbevisninger og ikke holde hende indespærret på borgen i Étampes uden adgang til at modtage sendemænd fra sin broder, kong Valdemar II Sejr. Ændrer Filip August ikke sin holdning, vil paven udføre sin embedspligt uden persons anseelse. |
[1203]. 10. december | Anagni | 85 | Pave Innocens III svarer ærkebiskop Anders Sunesen af Lund på hans forespørgsel, at forbryderiske gejstlige, der flygter fra klosterfængsel, kan holdes under bevogtning af kirkens prælater, og at lægmænd kan gribe dem og føre dem for retten uden at blive bandlyst, når blot det sker på de prælaters befaling, hvis jurisdiktion de gejstlige er underlagt. |
[1203]. 12. december | Anagni | 86 | Pave Innocens III opfordrer kong Valdemar II Sejr til at støtte den udvalgte kejser, kong Otto IV af Tyskland, så kraftigt, at han hurtigt kan opnå kejserværdigheden. |
[1203]. 17. december | Anagni | 87 | Pave Innocens III befaler ærkebiskop Anders Sunesen af Lund at tvinge kanniker og andre gejstlige i hans kirkeprovins til at skille sig ved deres konkubiner. |
[1203]. 17. december | Anagni | 88 | Pave Innocens III svarer ærkebiskop Anders Sunesen af Lund på dennes spørgsmål, at de kongelige tjenere, der har pisket en forræderisk gejstlig, er ifaldet bandlysning, og at en gejstlig, der er fældet på falske anklager og har betalt bøde, ikke skal tvinges til bod. |
[1203]. 18. december | Anagni | 89 | Pave Innocens III stadfæster under påberåbelse af den solidaritet, som bør herske mellem de to sværd, det gejstlige og det verdslige, nogle aftaler, der er indgået mellem den udvalgte kejser, kong Otto IV af Tyskland, og hans brødre på den ene side og kong Valdemar II Sejr på den anden. |
[1203 el. tidl.] | | 89M | Abbed Vilhelms udaterede breve, Reg. Danica nr. 532, *120 og *121 med datering som anført, vil blive trykt i bind 3 af første række. |
[1203 el. sen.] | | 90 | Guardianen i Jerusalem beretter for kong Valdemar II Sejr om Jens Sunesens liv og død. |
[e. 1203] | | 91 | Gunhild Bosdatter erklærer med sine brødres samtykke at have skænket alt sit gods i Nejlinge til kannikerne i Æbelholt kloster. |