De conuerso Tutae Uallis, qui fratrem suum casu miserabili interfecit et se spontanea uoluntate inclusit, committitur domino Cistercii, ut circa eum, st uiderit expedire, habeat dispensare.
Sagen om lægbroderen i Tvis, som ved en ulykkelig hændelse dræbte sin broder og lukkede sig inde af egen fri vilje, overdrages herren i Cîteaux, så at han kan give ham dispensation, hvis han finder, det vil være til gavn.
Charta charitatis af 1119 fastsatte, at alle abbeder af cistercienserordenen hvert år skulde mødes til generalkapitel i Citeaux (Canivez I s. xxviii § xv). Af en statut fra 1186 fremgår det, at kapitlet åbnedes 15.september (ib.104 § 9). Efterhånden rykkedes mødedagen tilbage. 1209 bestemtes således, at abbederne skulde give møde 13. september, arbejdet begynde 14. (ib. 368 § 55). 1210 og 1211 toges bestemmelser, der sikrede, at kapitlet kunde åbnes allerede 13.september (ib. 369 § 2, 378 § 1, jf. 1221, 113 § 14). I henhold hertil er statutterne fra 1203-09 dateret til [Omkring 15. september]. Beslutningerne fra 1210 og fremefter (indtil 1233) er på samme måde dateret til [13.—16. september], idet generalkapitlet ved denne tid formentlig har varet 4 dage (jf. Ortved, Cistercieordenen, I 6-7).