Til de Danskes berømmelige konge.

Skønt vor meget kære søn i Kristus, den berømmelige kong Otto, der er udvalgt til Romernes kejser, er knyttet til dig, høje konge, ved så vel venskab som svogerskab, anser vi dog ikke desto mindre den hjælp, som du blandt dine første handlinger efter din forfremmelse kraftigt og mandigt har ydet ham, for ydet os, og vi virker derfor i særlig grad for din ære og din tarv. Thi selv om der jo er to grunde, nemlig svogerskabet og venskabet, som bevæger dig til at begunstige ham, giver den inderlige hengivenhed, som det er vor tro, at du har for os og den romerske kirke, når den føjer sig til de nævnte, yderligere sikkerhed for, at det tredobbelte bånd ikke brydesN, da du uden at krænke samvittigheden og uden skade for dit ry kan begunstige den, som vi begunstiger. Idet vi takker din stormægtighed, påminder vi dig altså i Herren og opfordrer dig til fra dag til dag at gå frem i kærlighed til samme konge og både så kraftigt og virkningsfuldt antage dig og fremme hans sag, at han støttet af din hjælp og gunst snart kan komme i besiddelse af kejserværdigheden, idet du skal vide, at vi anser al den hæder og nåde, du mener bør vises ham, for vist os selv.

Givet i Anagni den 12. decemberN.