Illustri regi Danorum.
Licet karissimus in Christo filius noster illustris rex .O. in Romanorum imperatorem electus. serenitati tue sit tam amicitia quam affinitate coniunctus. nichilominus tamen auxilium quod inter tue promotionis primitias ei potenter et uiriliter impendisti; nobis reputamus impensum. et ad honorem tuum propter hoc specialius intendimus et profectum. Nam quamuis ad fauorem ipsius duplex affinitatis uidelicet et amicitie ratio te inducat. ut tamen triplex funiculus non rumpatur deuotionis sinceritas quam ad nos et Romanam ecclesiam habere te credimus. predictis accedens eis confert amplius firmamentum. cum sine conscientie lesione ac fame dispendio fauere ualeas cui fauemus. Super hoc igitur magnificentiam tuam prosequentes actionibus gratiarum monemus et exhortamur in domino. quatinus de die in diem. in eiusdem regis dilectione proficias. et tam potenter et efficaciter foueas. et promoueas partem eius. ut auxilio tuo. et fauore suffultus in breui possit imperii monarchiam obtinere. sciturus quod reputabimus nobis ipsis impensum. quicquid honoris et gratie ipsi duxeris impendendum.
Datum (Anagnie .ii. idus decembris).
27 I marginen ud for texten næsten udvisket: Nota monarchiam tenet imperator Romanus a. Ifølge Kempf l.c. skrevet med en hånd fra Gregor X.s tid (1271-76).
— O.=Otto.
Til de Danskes berømmelige konge.
Skønt vor meget kære søn i Kristus, den berømmelige kong Otto, der er udvalgt til Romernes kejser, er knyttet til dig, høje konge, ved så vel venskab som svogerskab, anser vi dog ikke desto mindre den hjælp, som du blandt dine første handlinger efter din forfremmelse kraftigt og mandigt har ydet ham, for ydet os, og vi virker derfor i særlig grad for din ære og din tarv. Thi selv om der jo er to grunde, nemlig svogerskabet og venskabet, som bevæger dig til at begunstige ham, giver den inderlige hengivenhed, som det er vor tro, at du har for os og den romerske kirke, når den føjer sig til de nævnte, yderligere sikkerhed for, at det tredobbelte bånd ikke brydes, da du uden at krænke samvittigheden og uden skade for dit ry kan begunstige den, som vi begunstiger. Idet vi takker din stormægtighed, påminder vi dig altså i Herren og opfordrer dig til fra dag til dag at gå frem i kærlighed til samme konge og både så kraftigt og virkningsfuldt antage dig og fremme hans sag, at han støttet af din hjælp og gunst snart kan komme i besiddelse af kejserværdigheden, idet du skal vide, at vi anser al den hæder og nåde, du mener bør vises ham, for vist os selv.
Givet i Anagni den 12. december.
Ligesom nr. 89 af [1203] 18. december, er den foreliggende bulle forsynet med udstedelsessted og månedsdag. Begge skrivelser må under hensyn til disse oplysninger og i henhold til deres plads i registret være udstedt i 1203. Om et forsøg på at bestemme de to bullers tilblivelseshistorie se nr. 89.