Til ærkebiskop Anders af Lund.

Du skal vide, at det er kommet os for øre, at der, skønt du forfølger utugtens afskyelige last og pålægger altrets tjenere renlivethed, og skønt mange, opfordret og tvunget af dig, har hævet sig op af smuds og søleN og har lovet at tjene Herren med et kysk legeme og af et rent hjerte, dog stadig er nogle, som søler sig i deres snavsN, og adskillige, der vender tilbage til deres spyN, idet kanniker ved domkirkerne åbenlyst holder konkubiner hjemme hos sig og viser dem så at sige ægteskabelig kærlighed. Da vi altså, så vidt det står til os, ønsker at helbrede denne sot, befaler og pålægger vi dig, broder, ved denne vor apostoliske skrivelse, at du med tilsidesættelse af appel efter forudskikket påmindelse ved at suspendere og om nødvendigt fratage dem deres beneficier tvinger så vel disse kanniker som andre gejstlige i din kirkeprovins, dog kun, hvis du finder, at deres biskopper er forsømmelige heri, til at forstøde de samleversker, det er bekendt, at de har. Men du skal — således som du finder det gavnligt — med megen omhu påminde, tilskynde og endog tvinge disse kvinders fædre, brødre og slægtninge til at tage imod dem.

Givet i Anagni den 17. december.