Til ærkebiskop Anders af Lund.

Det er på din foranledning kommet os for øre, at en præst er blevet taget til fange af en af dine bryder, da han ryggesløst plejede omgang med dennes hustru, og fik næsen skåret af og tungen beskadiget uden dog at blive stum. Af denne grund gik præsten ind til munkenes stille liv for iblandt dem at kunne frelse sin sjæl. Men da bryden beder om, at der må gives ham afløsning for denne handling, har du anmodet os om at måtte give ham det. Derfor befaler vi dig, broder, ved denne vor apostoliske skrivelse, at du, hvis sagen forholder sig således, på ny giver nævnte bryde, der som bandlyst undflyes af andre, del i kirkens fællesskab, således at han giver de midler, han ellers skulde anvende ved at rejse til det apostoliske sæde i denne anledning, til understøttelse for Det hellige Land eller til hjælp for de kristne, som kæmper mod de vantro hedninger i hine egne og desuden opvejer rejsens møje på en måde, der er afstemt efter, hvad han formår.

Givet ved S. Pietro i Rom den 13. november.