næste

Illustri regine Francorum.

Nouit ille qui nichil ignorat. quod super articulo matrimonii pro te fecimus quicquid homo facere potuit. sed peccatis exigentibus parum profecimus. quoniam ad exhibendum tibi maritalem affectum. animus karissimi in Christo filii nostri Philippi regis Francorum illustris non potest aliquatenus inclinari. neque nos eius animo amorem possumus inspirare. cum hoc solus deus facere possit in cuius manu cor regis existit. Putatigitur ipse rex et multi etiam opinantur. quod perpetuo sit maleficio impeditus. Unde non solum propter affinitatem. uerum etiam propter maleficium a te postulat separari. Licet igitur tibi deesse nolimus immo quantum cum deo possumus semper uelimus adesse; quia tamen dispositionem dei mutare non possumus. nec expedit ut in hoc miserabili statu. tu et rex ipse diutius maneatis; mittimus ad te dilectum filium magistrum .P. capellanum nostrum uirum prouidum et fidelem qui tibi solatium nostre uisitationis impendat. et animum tuum subtiliter inuestiget cui secure tuam aperias uoluntatem nobis fideliter intimandam. ut ea cognita melius tibi prouidere possimus.

Datum (.ii. kalendas. iulii).

24 Illustri] .. Illustri a,=Ingeburgi.

25-10 (p.200) Ud for hele texten er tegnet en linie ned langs marginen til højre a. Det samme er tilfældet med den i registret umiddelbart foregående bulle. Antagelig skal disse mærker sættes i forbindelse med en marginalbemærkning, der er skrevet af registratoren ud for nærværende text: hec debuit supra poni, jævnfør indledningen.

7 P.] kan ikke identificeres.

11 Datum (.ii. kalendas. iulii)] Datum etcetera a, udfyldt efter det næstforegående brev, jf. indledningen.

Til Ingeborg, de Franskes berømmelige dronning.

Han, som ikke er uvidende om noget, ved, at vi i ægteskabssagen har gjort for dig alt, hvad et menneske har kunnet gøre, men vi har på grund af vore synder udrettet for lidt, eftersom vor meget kære søn i Kristus, Filip, de Franskes berømmelige konge, ikke i sit sind på nogen måde kan bevæges til at vise dig ægteskabelig kærlighed, og vi kan ikke indgive ham kærlighed i sindet, da alene Gud, der har en konges hjerte i sin hånd, kan gøre dette. Kongen selv er da af den opfattelse, og mange mener med ham, at han er forhindret af stedsevarende trolddom. Derfor forlanger han at blive skilt fra dig ikke alene på grund af svogerskab, men også på grund af trolddom. Skønt vi altså ikke ønsker at svigte dig, men tværtimod altid ønsker at bistå dig, så vidt vi evner med Guds hjælp, sender vi, da vi dog ikke kan forandre Guds bestemmelse og det heller ikke er nogen nytte til, at du og kongen selv længere forbliver i denne ynkværdige tilstand, vor elskede søn magister P., vor kapellan, en klog og tro mand, til dig, for at han kan trøste dig derved, at vi besøger dig, og grundigt udforske dit sind, og for ham kan du trygt åbenbare, hvad der er din vilje, og han skal i troskab meddele os det, for at vi efter at have erfaret det kan sørge des bedre for dig.

Givet den 30. juni.