Til ærkebiskop Anders af Lund.

Vi takker dig, broder, som du har fortjent, og med glæde hilser vi det velkomment, at du som en fremsynet og agtværdig mand med omhu og omsorg retter dit blik og din omtanke mod at udbrede hellighed og fromhed i Herrens hus. Af dit brev har vi nu forstået, at du, da du i henhold til den pligt, det er pålagt dig at varetage, visiterede kirkerne i Danmarks rige, bemærkede adskillige skrøbeligheder inden for de sorte munkes orden, der særligt skyldtes afvigende sædvaner i de forskellige egne, og derfor har stræbt efter på ny at tilvejebringe ensartethed inden for ordenen. Men da al tugt, hvor ubøjelig den end er, går i opløsning, og den inderlige tro nedbrydes hos de menige medlemmer, hvor en ledelse mangler, har du efter bøn fra prælaterne i samme orden, efter fremsynet at have overvejet det, bevilget dem, at de måtte udvælge sig en bestemt leder på et bestemt sted, som skulde tage sig af hele ordenens frelse og tarv, og hvem alle så vel munke som abbeder af den sorte orden skulde adlyde i et og alt. Da hele generalkapitlet altså har udvalgt Allehelgensklostret i Lund som samlingssted og har indsat samme klosters abbed til leder for sig, har du på deres fælles anmodning stadfæstet, hvad der var blevet foretaget af dem i denne sag, idet du i ydmyghed og hengivenhed ansøger os om, at vi vilde værdiges at bestyrke dette med vor apostoliske stadfæstelse. Men skønt det så vel for kirkens hæders skyld som på grund af dine ydmyge bønner — som det er vor tro udspringer af en ren hensigt — er vor vilje, at det, som er foretaget i fremsynethed i denne sag, skal overholdes urokkeligt, er det dog, fordi der ved sådanne vedtagelser plejer at fremkomme nye ting, som kunde gøre det tilrådeligt at ændre noget, vort ønske og vor befaling, at nævnte vedtagelse skal overholdes ubrødeligt i fire år, og hvis der ikke i dette tidsrum kommer noget for dagen, som gør det tilrådeligt at ændre den, vil den derefter trygt kunne stadfæstes med apostolisk myndighed.

Givet den 18. januar.