Veniens ad presentiam nostram .O. presbiter humili nobis insinuatione monstrauit. quod cum ante domum suam quidam homines inuicem rixarentur et ipse casu domum exiuisset eandem; unus de rixantibus nulla eiusdem presbiteri precedente culpa irruens in eundem diabolo instigante; sinistre manus digitum amputauit eidem. Unde nobis humiliter supplicauit. ut exequendi suum officium ei licentiam concedere dignaremur. Quocirca fraternitati tue per apostolica scripta mandamus quatinus si est ita; presbiterum ipsum in ordine suo sublato cuiuslibet contradictionis et appellationis obstaculo libere ministrare permittas. Quedam enim interdum impediunt promouendum; que non deiciunt iam promotum.
Datum Viterbii .xiiii. kalendas octobris. anno decimo.
8 Otoniensi] .. Otoniensi a,=Iohanni.
9 O.] kan ikke identificeres.
Til biskop Jens af Odense. Præsten O. er kommet til os personligt og har i ydmyghed givet os underretning og meddelelse om, at nogle mennesker kivedes med hinanden foran hans hus, og da han selv tilfældigt trådte ud af det, for en af de stridende ved en tilskyndelse fra djævlen, og uden at samme præst havde gjort sig skyld i noget, løs på ham og huggede en finger af hans venstre hånd. Af denne grund har han ydmygt bønfaldet os om, at vi vilde værdiges at bevilge ham tilladelse til at udøve sit embede. Vi befaler dig da, broder, ved denne vor apostoliske skrivelse, at du, såfremt det forholder sig således, med tilsidesættelse af en hvilken som helst hindrende indsigelse og appel tillader denne præst frit at gøre tjeneste inden for sin grad. Thi undertiden er der ting, som lægger hindringer i vejen for den, der skal forfremmes, men som ikke gør den allerede forfremmede uantagelig. Givet i Viterbo den 18. september i vort tiende år.