© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Ottoni illustri Romanorum imperatori semper augusto.
Suggestor scelerum serpens antiquus etcetera ut in alia; usque persecuntur. Licet autem carissimus in Christo filius noster .W. rex Danorum illustris aduersus huiusmodi barbaras nationes regno suo conterminas prehum domini preliando multos sepe labores sustinuerit et expensas. nuper tamen ymber diuine gratie terram cordis eius sancte predicationis uomere diligenter excultam adeo fecundauit. quod idem zelo diuine legis accensus; apprehendere arma et scutum iterato proposuit etcetera ut in alia usque hactenus strutiones. Sed quoniam rege ipso in tam sancta peregrinatione profecto quidam Teutonici regnum eius crudeliter deuastarunt. ex eo forsan sumentes audaciam delinquendi. quod rex absens eorum non poterat incursibus obuiare, idem nobis deuotissime supplicauit, excellentiam tuam nostris litteris ammoneri; ut ex tua fiat permissione securus. quod quamdiu fuerit in executione peregrinationis eiusdem. ipsum ab emulis et persecutoribus regni sui sub imperiali potestate degentibus non oporteat formidare. Cum autem idem rex nostris exhortationibus inuitatus magnificentie tue semper in necessitatibus tuis astiterit. tuumque procurauerit incrementum modis quibus potuit et honorem. decet imperialem excellentiam tum ex hoc tum etiam quia pergit in seruitium Ihesu Christi; tuum fauorem impendere. ac ipsius petitioni prestare consensum. Monemus igitur celsitudinem tuam attentius et hortamur. quatinus uniuersos tibi subditos ab eiusdem regni molestatione ita cohibeas et refrenes. quod pium ipsius regis propositum propter infestationem ipsorum non possit uel non debeat impediri. sed interim regnum eius taliter assecures; quod huius peregrinationis particeps effici merearis. et tam regem ipsum quam alios qui audierint. te ipsi uices debitas impendisse, per hoc deuotius ad seruitium imperatorie sublimitatis inclines. Quid autem super hoc duxeris faciendum; imperialis nobis celsitudo rescribat.
Datum Laterani .ii. kalendas nouembris. (pontificatus nostri anno duodecimo).
21 etcetera ut in alia] henviser til nr. 162.
22 W.=Waldemarus.
27 etcetera ut in alia] se nr. 162.
21-22 (pontificatus indtil duodecimo)] etcetera ut supra a, udfyldt efter denne henvisning.
21 ff. Vedrørende citaterne fra Vulgata se nr. 162.
Til Otto, Romernes berømmelige kejser, til alle tider rigets forøger.
Den gamle slange, fra hvem der udgår forbrydelser, og så videre som i det andet brev indtil forfølger dem som troldkarle, der prædiker Guds ord for dem. Men selv om vor meget kære søn i Kristus Valdemar, de Danskes berømmelige konge, ved at kæmpe Herrens strid mod de barbariske folkeslag, der grænser op til hans rige, ofte har båret mange anstrengelser og udgifter, har dog Guds nådes væde for ikke længe siden frugtbargjort jorden i hans hjerte, der med omhu er beredt af den hellige prædikens plovskær, således at han, optændt af nidkærhed for Guds lov, på ny har foresat sig at gribe til skjold og værge og så videre som i det andet brev indtil, hvor strudse hidtil havde bo. Men eftersom nogle Tyskere, efter at omtalte konge var draget ud på så helligt et pilgrimstogt, i deres grusomhed hærgede hans rige, idet de måske vovede sig ind på forbrydelserne, fordi kongen, da han var borte, ikke kunde imødegå deres indfald, har samme konge meget hengivent bønfaldet os om, at vi ved vort brev vilde rette en påmindelse til dig, høje kejser, for at han, så længe han foretager omtalte pilgrimstogt, med din billigelse kan være sikker på, at han ikke behøver at frygte for de fjender, der forfølger hans rige, og som lever under din kejserlige magt. Men da samme konge, opfordret og tilskyndet hertil af os, bestandig har stået dig bi, når du havde det behov, stormægtige kejser, og sørget for at befordre og hædre dig, så vidt det har stået til ham, bør du, høje kejser, så vel af denne grund som fordi han drager ud i Jesu Kristi tjeneste, vise ham din gunst og give hans anmodning dit samtykke. Høje kejser, vi påminder og opfordrer dig altså indtrængende til at tvinge og afholde alle dine undersåtter fra at fortrædige samme rige, således at kongens fromme forsæt ikke kan eller bør hindres af deres fjendtlighed, men i mellemtiden sikre hans rige, således at du fortjener at delagtiggøres i dette pilgrimstogt og derved påvirker både nævnte konge og andre, som hører, at du har ydet ham skyldig gengæld, til at tjene dig hengivent, ophøjede kejser. Men skriv til os, høje kejser, hvad du mener at burde gøre desangående.
Givet i Lateranet den 31. oktober i vort pavedømmes tolvte år.