Nicolaus dei gratia Slesuicensis episcopus uniuersis sancte matris ecclesiæ filiis tam presentibus quam futuris, ad quos presentis cedulæ noticia peruenerit, salutem et sancte dilectionis deuotionem.
Nulli nocere uolentes, sed omnibus prodesse cupientes, precipue religiosorum conuentui, qui relictis omnibus pauperes Christum pauperem sequi student, fratribus in Loco Dei tertiam decimæ nobis attinentis in Bulethorp parochia donamus. Et ne alicui tribuatur facultas calumniandi et cassandi donationem nostram, propter labilem hominum memoriam et propter multorum proximos suos circumuenire uolentium fraudem ct astutiam, dictam donationem sigilli nostri signamus impressione. Unde sub auctoritate dei patris omnipotentis et filii et spiritus sancti et perpetue uirginis Marie ac beati Petri apostoli, cuius ecclesiæ nobis regimen est commissum, per dei gratiam precipimus et districte iubemus, ne quis donationem a nobis factam attemptare et infringere presumat. Si quis autem contra tam pium opus uenire presumpserit, indignationem dei et sanctorum eius se nouerit incursurum.
Valete.
17 Valete] Val med l gennemstreget a.
Niels, af Guds nåde biskop af Slesvig, til alle børn af kirken, vor hellige moder, nulevende så vel som tilkommende, til hvem kundskaben om dette brev når, hilsen og hengivenhed i den hellige kærlighed.
Da det er vor vilje ikke at være nogen til skade, vort ønske at være alle til gavn, særlig et konvent af klostergivne, som efter at have forladt alt som fattige søger at følge den fattige Kristus, skænker vi brødrene i Løgum en trediedel af den tiende, der tilhører os i Bylderup sogn. Og for at der ikke skal gives nogen lejlighed til at anfægte og omstøde vor gave, besegler vi, eftersom den menneskelige hukommelse er skrøbelig, og mange svigagtigt og listigt ønsker at bedrage deres næste, nævnte gave ved at hænge vort segl under. Derfor påbyder vi ved Guds nåde under den almægtige Gud Faders, Sønnens og den Helligånds og Marias, den evige jomfrus, og apostlen Skt. Peders myndighed, hvis kirke det er overladt os at styre, og indskærper vi strengt, at ingen må fordriste sig til at antaste og omstøde denne vor gave. Men hvis nogen fordrister sig til at modsætte sig så from en handling, skal han vide, at han pådrager sig Guds og hans helgeners vrede.
Lev vel.
Det foreliggende udaterede diplom er udstedt af en biskop Niels af Slesvig, Der var imidlertid flere af dette navn, som beklædte bispestolen i Slesvig i middelalderen. Det kan dog bemærkes, at texten, navnlig i de indledende og afsluttende formler, synes at have et gammeldags præg. Hertil kommer, at også skrivemåden Bulethorp peger mod den ældre tid. Hvis man tør støtte sig på disse iagttagelser, er det rimeligere at henlægge diplomet til 13. århundrede end til 14. eller 15. Sker dette, står valget mellem Niels I og Niels II, Om denne sidste, der var biskop 1255-1265, kan det antages, at det var ham, som gennem et udateret skriftstykke bekræftede tiendegaven til klostret og da benyttede et dokument af 1248 til forlæg, se Dipl. Danicum II:1 nr. 173. Holder man, som i nysnævnte værk, fast ved muligheden af, at det er Niels II og ikke en senere biskop Niels, som har stadfæstet 1248-diplomet, er det mest nærliggende at henvise nærværende gavebrev til Niels I. Det omtales i så fald 1248, hvor det udtrykkeligt hedder, at netop denne biskop har bestyrket Løgumklosters adkomst til Bylderuptienden, og det i skriftlig form (Reg. Danica nr. 878).
Formoder man, at Niels I er udstederen, står det med hensyn til dateringen blot tilbage at angive, hvornår han var Slesvigs biskop. I en pavebulle af 1208 4. november pålagde Innocens III ærkebiskop Anders Sunesen at foranstalte bispevalg i Slesvig, se nr. 145. Der var den forudsætning knyttet hertil, at ærkebispen forinden skulde have underretning fra Tyskland om udviklingen i den tidligere biskop Valdemars sag, vistnok særlig om dennes stillingtagen til pavens seneste befaling til ham. Valget af biskop Niels kan under disse omstændigheder ikke have fundet sted førend i 1209. Niels I afgik ved døden i 1234, efter hvad der berettes i årbøgerne fra Sorø og Lund (Annales Danici 108, 109). Peder Olsen har i sine løsrevne antegnelser 1233 som dødsår, sikkert mindre rigtigt, og opgiver som dødsdag 2. juli (ib. 206). Datering altså: [1209-1234].