Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1210. 30. januar | Lateranet | 172 | Pave Innocens III forbyder ligesom sin forgænger pave Alexander, at Danmarks naboer retter angreb mod riget, da Danmark hører under Romerkirkens særlige jurisdiktion. |
1210. 7. maj | Lateranet | 173 | Pave Innocens III tager, efter at kong Valdemar II Sejr har aflagt løfte om korstog, denne selv, hans rige og alt hans gods under sin beskyttelse. |
1210. 7. maj | Lateranet | 174 | Pave Innocens III opfordrer dronning Ingeborg af Frankrig til at holde ud trods alle trængsler og prøvelser og forsikrer hende om sin fulde støtte. |
1210. 9. september | | 174M | Kong Erik af Danmark for cisterciensernonnerne i Reval, Reg. Danica nr. 1735*, jf. Dipl. Danicum II:6 s. 254, er trykt som II:12 nr. 209 mellem de andre Michaelis-forfalskninger. |
1210. [13.-16. september] | [Citeaux] | 175 | Cistercienserordenens generalkapitel befaler abbeden af *Beer at pålægge abbederne af Øm og Tvis at undersøge flytningen af klostret *Beer. |
1210. 30. oktober | Lateranet | 176 | Pave Innocens III meddeler biskop Gerhardus af Osnabrück, at han har flyttet ham til ærkestolen i Bremen, efter at denne er bragt næsten til undergang af den tidligere biskop Valdemar af Slesvig og de lægmænd, der har støttet ham, også efter at han er blevet kasseret som ærkebiskop. |
1210. 30. oktober | Lateranet | 177 | Pave Innocens III pålægger Conradus, udvalgt biskop af Minden, sammen med andre gejstlige at sørge for, at biskop Gerhardus af Osnabrück flyttes til ærkestolen i Bremen, efter at denne er bragt næsten til undergang af den tidligere biskop Valdemar af Slesvig og de lægmænd, der har støttet ham, også efter at han er blevet kasseret som ærkebiskop. |
1210. 30. oktober | Lateranet | 178 | Pave Innocens III befaler lydbiskopperne, kapitlet og ministerialerne under kirken i Bremen at vise lydighed imod biskop Gerhardus af Osnabrück, som paven har flyttet til ærkestolen, efter at denne er bragt næsten til undergang af den tidligere biskop Valdemar af Slesvig og de lægmænd, der har støttet ham, også efter at han er blevet kasseret som ærkebiskop. |
1210. november | Paris | 179 | Kong Filip August af Frankrig erklærer, at han vil tage den thyringske landgreves datter til ægte, med mindre hun mishager ham, dog forudsat, at landgreven kan opnå hos pave Innocens III, at han bliver skilt fra sin hustru, dronning Ingeborg. |
[1210-1252] | | | Ralf Potte overdrager en ejendom til Simon Balehorn. Blandt vidnerne Willelmo de Danemarch. |