År 1211 for Herrens menneskevorden.

Jeg Niels, søn af Peder, har til frelse for min sjæl, selv sund og rask, i nærværelse af hr. ærkebiskop Anders og gældkeren hr. Ingmar og mange velbyrdige mænd stadfæstet halvdelen af min lod for brødrene i Væ ved en skødning over Skt. Marias alter, mens ærkedegnen Anders og dekanen Tord og mange andre, gejstlige så vel som lægfolk, stod hos. Men for at der ikke, når jeg er død, kan rejses nogen trætte imod dem angående dette, og for at det, som sker i tiden, ikke skal gå til grunde sammen med tiden, plejer det at blive foreviget ved vidnesbyrd af gode mænd og breve, og for at det ikke skal være muligt for vore sønner eller andre unge slægtninge at omstøde vor gave, har jeg genindløst lodden med en gård i Barum og stadfæstet det med vort segls vidnesbyrd. Hvem der altså end forsøger at omstøde føromtalte stadfæstede gave, skal ikke være i tvivl om, at han har nedkaldt den almægtige Guds og den hellige Jomfru Marias og alle helgeners vrede over sig, og skal få lod med dem, som sagde til Gud Herren: Vi vil ikke vide af dine vejeN.

Amen.