Anders, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sverrigs primas, til alle, som får dette brev i hænde, hilsen med den sande frelser.

Vi gør vitterligt for jer alle, at Niels, søn af Peder, år 1211 for Herrens menneskevorden på den dag, da gældkeren hr. Ingmar i Væ trolovede sin datter med hr. P.N, søn af Ebbe, til frelse for sin sjæl, selv sund og rask, i vor nærværelse, og mens ærkedegnen Anders og dekanen Tord og gældkeren hr. Ingmar og mange andre velbyrdige, gejstlige så vel som lægfolk, stod hos, har stadfæstet halvdelen af sin lod for brødrene i Væ ved en skødning over Skt. Marias alter, hvilken lod han strax som aftalt genindløste med den gård, som kaldes Barum. Vi er vidner herom. Hvem der altså end forsøger at omstøde førnævnte så åbenbare og på denne måde stadfæstede gave, skal ikke være i tvivl om, at han har nedkaldt den almægtige Guds og den hellige Jomfru Marias og alle helgeners vrede over sig, ligesom han også skal ligge under for vor bandlysning, indtil han på en passende måde gør bod herfor både over for Gud og over for samme brødre.