In nomine sancte et indiuidug trinitatis. Ego W. dei gratia Danorum Slauorumque rex, dux Iutie, dominus Nordalbingie, omnibus hoc scriptum cernentibus salutem salutis omnium in auctore.
Quoniam uiuax est literarum memoria, in factis stabilibus earum necessario subsidium impetratur. Ut ergo pateat ætati postere ut presenti, notificandum decreuimus uniuersis, quod pietatis intuitu et spe remunerationis eterne uiris religiosis et fratribus nostris monachis Loci Dei colonos suos in parochia Lugum liberos dimisimus ab omni iure nostro et seruitio, prohibentes districtius per gratiam dei et nostram, quatenus super hac emunitate a nemine molestentur, sicut dei omnipotentis et regie maiestatis offensam et reuerentiam quisque deuitare uoluerit et seruare.
Anno dominice incarnationis mo coco xiio viii kalendas februarii.
18 W. = Waldemarus] Walde. a.
26 emunitate (=immunitate)] rettet fra imunitate a.
I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Jylland, herre over Nordalbingien, til alle, der ser dette brev, hilsen med al frelses ophavsmand.
Eftersom brevet har en levende hukommelse, får man ufravigeligt hjælp fra det til at sikre sine handlinger. For at det altså kan være åbenbart for både eftertid og nutid, har vi besluttet at kundgøre for alle, at vi, bevæget af fromhed og i håbet om evig gengældelse, har fritaget landboerne i (Nørre-)Løgum sogn under vore klostergivne brødre, munkene i Løgum, for al vor ret og tynge, idet vi på det strengeste forbyder ved Guds og vor nåde, at nogen forulemper dem angående denne immunitet, så sandt som han ønsker at undgå den almægtige Guds og vor kongelige majestæts fortørnelse og bevare hans og vor agtelse.
År 1212 for Herrens menneskevorden den 25. januar.