Cardinali episcopo Londensi Geruasius.
Accessit ad nos lator præsentium uenerabilis in Christo frater H. abbas de Tumeto<r>ph proponens, quod cum olim in apostasia diaconatus ordinem suscepisset et postmodum a quodam apostolicæ sedis legato circa ordinem susceptum fuisset misericorditer dispensatum, processu temporis a uobis fuit in presbiterum ordinatus ad petitionem pariter et ad preces nostri capituli generalis. Cum autem nuper promotus fuerit canonice in abbatem, dicitis uos mirari, quare prohibeatur in maiori altari diuina officia celebrare, cum ipsum suffic<i>entia et honestas ecclesiæ suæ necessarium esse probent. Quia igitur, quod si ei prohibitum, penitus ignoramus, quidquid a paternitate uestra circa ipsum actum est, habemus humillime et gratantissime approbatum, ex quo sufficienter dispensatum est cum eo, et uos possetis adhuc, si opus esset, cum ipso ex uestræ legationis officio dispensare, et quoniam ipsum tam de sufficientia quam de fidelitate administrandi habetis in literis, quas ex parte uestra recepimus, commendatum, uolumus, ut administrationis suæ officio pacifice gaudeat atque plene, et tam in maiori altari quam ubicunque necesse fuerit cum ea solemnitate, qua decet prælatum diuina officia celebrare non obstante aliquo constituto edito in nostro capitulo generali contra ordinatos in apostasia uel aliquibus literis per surreptionem a nobis uel a nostro generali capitulo impetratis.
Valete.
12 Tu<met>o<rph>] Tupholm a1a.
12-13 <archi>episcopo] episcopo a1a.
3 Cardinali episcopo Londensi (= Andree)] regelret archiepiscopo Lundensi, jf. indledningen.
4 H.] kan ikke identificeres.
5 Tumeto<r>ph] Tumetolph a1a.
11 suffic<i>entia] sufficentia a1a.
17 in literis, quas ex parte uestra recepimus: Anders Sunesens brev er tabt.
Til kardinalbiskop Anders af Lund fra Gervasius.
Nærværende brevfører, vor ærværdige broder i Kristus H. abbed af Tommerup, er kommet til os og har fremført, at han, da han fordum havde modtaget diakongraden som frafalden og senere i barmhjertighed havde fået dispensation for modtagelsen af graden af en legat fra det apostoliske sæde, i tidens løb blev ordineret til præst af Eder på anmodning og ligeså efter forbøn af vort generalkapitel. Men da han nylig er blevet forfremmet til abbed på kanonisk vis, siger I, at I gerne vilde vide, af hvilken grund det forbydes ham at celebrere gudstjenester for højaltret, da duelighed og agtværdighed godtgør, at han er uundværlig for sin kirke. Eftersom vi nu er aldeles uvidende om, at dette muligvis er ham forbudt, godkender vi i ydmyghed og med megen glæde alt, hvad der er foretaget af Eder, fader, angående denne, da der på fyldestgørende måde er givet ham dispensation, og I oven i købet, om det var nødvendigt, kunde give ham dispensation i følge Eders myndighed som legat, og fordi I i det brev, som vi har modtaget fra Eder, har prist ham så vel med hensyn til duelighed som med hensyn til pålidelig styrelse, er det vor vilje, at han må nyde og bestyre sit embede fuldt ud og uforstyrret og celebrere gudstjenester med den højtid, det sømmer sig for en prælat, så vel for højaltret som hvorsomhelst det måtte være nødvendigt, uanset nogen bestemmelse, bekendtgjort på vort generalkapitel, imod dem, der er ordinerede som frafaldne, eller noget brev, der er opnået fra os eller fra vort generalkapitel ved en tilsnigelse.
Lev vel.
Det her trykte brev til ærkebiskop Anders Sunesen af Lund hidrører fra præmonstratenserabbeden Gervasius' officielle korrespondance. Gervasius var abbed i Prémontré og general for ordenen fra 1209 5. februar til 1220 20. november, se Dipl. Danicum I:4 nr. 168, og i dette tidsrum er skrivelsen til den danske ærkebiskop blevet til.
Terminus post quem kan imidlertid skydes noget frem. I brevet smigrer Gervasius Anders Sunesen med, at han som pavelig legat selv kunde meddele en dispensation, hvis en sådan ikke allerede var givet af en anden med samme myndighed. 1212 4. april udnævnte pave Innocens III Anders Sunesen til apostolice sedis legatus, se nr. 13. Brevet fra Gervasius må være skrevet efter dette tidsrum, og dateringen bliver herefter [1212 4. april—1220 20. november].
I adressen tituleres Anders Sunesen cardinalis episcopus. Hugo tager heraf anledning til at tillægge ærkebiskoppen rang af kardinal. Allerede Gram har påvist det uholdbare heri. Der kan endnu føjes til, at det eneste existerende textgrundlag — et gammelt, mindre nøjagtigt tryk — ikke er det bedst mulige. Cardinali kan således meget vel skyldes en fejllæsning af archi, opfattet som card'. Såfremt trykforlægget virkelig har udvist kardinaltitlen, og den går tilbage til det oprindelige brev, er det måske ikke udelukket, at den kan være ment som en kompliment, en omskrivning af archiepiscopo brugt som hæderstitel.