forrige næste

Textgrundlag: a1.

Archiepiscopo et episcopis ·· abbatibus et prioribus per Viennensem prouintiam constitutis·

Vineam domini Sabaoth multiformes moliuntur bestie demoliri· quarum incursus adeo inualuit contra ipsam· ut ex parte non modica pro uitibus spine succreuerint· et quod gementes referimus· ipse iam uites proferant pro uua lambruscam· infecte multipliciter et corrupte Illius ergo testimonium inuocamus· qui testis est in celo fidelis· quod inter omnia desiderabilia cordis nostri duo in hoc seculo principaliter affectamus· ut ad recuperationem uidelicet terre sancte· ac reformationem uniuersalis ecclesie ualeamus intendere cum effectu· quorum utrumque tantam requirit prouisionis instantiam· ut absque graui et grandi periculo· ultra dissimulari nequeat· uel differri Unde supplicationes et lacrimas frequenter effudimus coram deo humiliter obsecrantes· quatinus super hiis suum nobis beneplacitum reuelaret· inspiraret affectum· accenderet desiderium· et propositum confirmaret facultatem et oportunitatem prestando ad ea salubriter exequenda· Quapropter habito super hiis cum fratribus nostris et aliis uiris prudentibusfrequenti ac diligenti tractatu prout tanti sollicitudo propositi exigebat· hoc tandem· ad exequendum predicta de ipsorum consilio prouidimus faciendum. ut quia hec uniuersorum fidelium communem statum respiciuntgenerale consilium iuxta priscam sanctorum patrum consuetudinem· conuocemus· propter lucra solummodo animarum· oportuno tempore celebrandum· in quo" ad extirpanda uitia et plantandas uirtutes· corrigendos excessus· et reformandos mores· eliminandas hereses· et roborandam fidemsopiendas discordias· et stabiliendam pacem· comprimendas oppressiones· et libertatem fouendam· inducendos principes et populos christianos ad succursum· et subsidium terre sancte· tam a clericis quam a laicis impendendum· cum ceteris que longum esset per singula numerare· prouide statuan tur inuiolabiliter obseruanda circa prelatos et subditos regulares et seculares quecumque de ipsius approbatione consilii· uisa fuerint expedire ad laudem et gloriam nominis eius· remedium et salutem animarum nostrarumac profectum et utilitatem populi christiani· Quia uero ante biennium uniuersale non posset concilium commode congregari· disposuimus interim per uiros prudentes in singulis prouinciis plenius explorare que apostolice prouisionis limam exposcunt et premittere uiros idoneos ad terre sancte negotium procurandum· ut si exigente necessitate sacrum consilium approbauerit· nos personaliter ipsum negotium assumamus efficacius promouendum· Credentes igitur hoc salutare propositum ab illo descendere a quo est omne datum optimum et omne donum perfectum· uniuersitati uestre per apostolica scripta precipiendo mandamus· quatinus uos taliter preparetis quod a presenti dominice incarnationis millesimo ducentesimo terciodecimo anno usque ad duos annos et dimidium prefixis uobis pro termino kalendis nouembribusnostro uos conspectui presentetis cum modestia et cautela· ita quod in uestra prouintia· unus uel duo de suffraganeis ualeant episcopis remanere pro christianitatis ministeriis exercendis· et tam illi quam alii qui canonica forte prepedicione detenti personaliter uenire nequiuerint idoneos pro se dirigant responsales· personarum et euectionum mediocritate seruata· quam Lateranense concilium diffiniuit· ut nullus omnino plures quiuis autem pauciores adducere secum possit· nec quisquam superfluas faciat et ponposas sed necessarias tantum et moderatas expensas· ostendendo se actu et habitu uerum Christi cultorem· cum non secularis applausus sed spiritualis profectus in hoc sit negotio requirendus· Iniungatis autem uos fratres archiepiscopi et episcopi ex parte nostra uniuersis ecclesiarum capitulis· non solum cathedralium· sed etiam aliarum· ut prepositos uel decanos· aut alios uiros idoneos ad consilium pro se mittant· cum nonnulla sint in ipso tractanda que specialiter ad ecclesiarum capitula pertinebunt· Interim uero et per uos ipsos et per alios uiros prudentes· uniuersa subtiliter inquiratis· que correc tionis· aut reformationis studio indigere uidentur et ea fideliter conscribentes ad sacri consilii perferatis· examen circa subuentionem necessariam terre sancte· ubi deus rex noster ante secula salutem in medio terre dignatus est operari opem et operam efficaciter impensuri· assistendo fideliter et prudenter hiis quos deputauerimus ad hoc negotium specialiter procurandum· Nullus itaque se fallaciter excusando ab executione tam sancti operis subtrahatur si canonicam uult effugere ultionem· Nemo dissensionum obstacula uel itinerum impedimenta causetur· que domino faciente signum in bonum ex magna iam parte cessare ceperunt· Nam et quanto imminent maiora pericula· tanto potiora remedia conuenit adhiberi· Numquam enim nauigabit per equora qui semper expectat ut mare non concitet ex se fluctus Datum Laterani ·xiii· kalendas maii pontificatus nostri anno sextodecimo In eodem modo archiepiscopo et episcopis per Lundensem prouinciam.

2 Archiepiscopo <Viennensi> = Humberto.

– ·· abbatibus] de to prikker, som ikke findes i a2a, markerer, at betegnelsen dilectis filiis er udeladt a1.

— abbatibus et] abbatibus a2a.

4 Sabaoth] Sabbaotha2a.

7 uua lambruscam] vua labruscam a2a.

14 hiis] iis a2a.

17 hiis] iis a2a.

21 consilium (=concilium)] concilium a2a.

24 roborandam) synes rettet fra roborandem a1.

2 consilii (=concilii)] concilii a2a.

4 uero] o rettet a1.

6 in] således a2a, et a1.

8 consilium (=concilium)] concilium a2a.

12 precipiendo mandamus] således a2a, pre i linieafslutning og mus i den nye linie a1.

13 terciodecimo] decimotertio a2a.

16 episcopis] episcopi a2a.

21 adducere secum) secum adducere a2a, en bedre læsemåde ifølge Georgine Tangl, op. cit. 79.

27 consilium (=concilium)] concilium a2a.

4 Jf. Ierem. 11,20: Domine Sabaoth og 12,10: pastores multi demoliti sunt uineam meam. 7-8 Jf. Apoc. 1,5: a Iesu Christo, qui est testis fidelis og Psal. 88,38: testis in cælo fidelis.

10-11 Jf. Iac. 1,17: omne datum optimum et omne donum perfectum. 19-20 Lateranense concilium: canon d4 i statutterne fra Laterankonciliet i 1179 (Mansi XXII 219).

Til ærkebiskop Humbertus og biskopperne, abbederne og priorerne i kirkeprovinsen Vienne.

Udyr af mange slags pønser på at ødelægge den Herre Zebaoths vingård, og deres stormløb imod den er i den grad taget til i styrke, at tjørne i ikke ringe mængde er skudt op i stedet for vinstokke, og stokkene selv, hvad vi fremfører med sorg i sind, er angrebne og fordærvede på mange måder og nu bærer vilde druer i stedet for vinens. Han, som er det tro vidne i himmelen, ham påkalder vi, han vil vidne om, at vi blandt alt, hvad vi ønsker af hjertet, først og fremmest stræber efter to ting i denne verden, nemlig at virke og arbejde for en genvindelse af Det hellige Land og en reform af den almindelige kirke, og begge dele kræver så stor vedvarende omhu, at de ikke længere kan lades upåagtede eller opsættes uden stor og alvorlig fare. Derfor har vi hyppigt bedt og grædt for Gud og i ydmyghed bønfaldet ham om, at han i disse ting vilde åbenbare os sin vilje, indgive os kærlighed, opvække vor trang og bestyrke vort forsæt ved at give os evne til og mulighed for at udføre dem på en frelsebringende måde. Vi har da efter hyppigt, indgående og omsorgsfuldt at have holdt rådslagning herom med vore brødre og andre kloge mænd, således som så stort et forehavende fordrede det, omsider på sammes råd til udførelse af de førnævnte ting fremsynet bestemt dette, at vi, eftersom disse ting tager sigte på det, som er fælles for alle troende, i overensstemmelse med de hellige fædres ældgamle sædvane vil sammenkalde et almindeligt koncilium på et passende tidspunkt. Det skal afholdes alene for at vinde sjæle, og her skal der i fremsynethed fattes beslutninger om at udrydde laster og udplante dyder, rette fejl og forbedre sæder, udslette kætteri og styrke troen, bilægge tvistigheder og betrygge freden, undertrykke overgreb og begunstige friheden og beslutninger om at tilskynde fyrster og de kristne folkeslag til at undsætte og hjælpe Det hellige Land, en hjælp, der skal pålægges så vel gejstlige som læge, tillige med de andre ting, som det vilde være for langt at opregne i enkeltheder. Og alt dette, som efter samme konciliums godkendelse og skøn vil befordre Hans navn til hæder og pris og være til bod og frelse for vore sjæle og til kristenfolkets tarv og nytte skal ubrødeligt overholdes med hensyn til prælater og undergivne, regelbundne og verdensgejstlige. Men da et almindeligt koncilium ikke kan samles belejligt før om to år, har vi i mellemtiden bestemt dels nøjere at udforske gennem kloge mænd, hvad der i de enkelte kirkeprovinser trænger til retledning gennem apostolisk forsorg, dels i forvejen at udsende hertil skikkede mænd til at tage sig af Det hellige Lands sag, for at vi i egen person, hvis det hellige koncilium godkender nødvendigheden heraf, kan påtage os virkningsfuldt at fremme denne sag. Idet det altså er vor tro, at denne frelsebringende plan hidrører fra Ham, som giver alt det bedste, og hvis gaver alle er fuldkomne, påbyder og befaler vi jer alle ved denne vor apostoliske skrivelse, at I forbereder jer på en sådan måde, at I til 1. november om to og et halvt år, fra indeværende år 1213 efter Herrens menneskevorden at regne, fremstiller jer for os personlig, til tiden og med anstand, og efter at have sikret jer, at en eller to af lydbiskopperne kan blive tilbage i jeres kirkeprovins for at udøve de kirkelige funktioner, mens disse så vel som andre, som muligvis bliver holdt tilbage af en kanonisk forhindring og ikke kan komme i egen person, skal sende hertil skikkede befuldmægtigede i deres sted. I skal begrænse jer til det antal personer og heste, som Laterankonciliet har fastlagt, således at ingen på nogen måde må føre flere med sig, men, hvem der vil, gerne færre, og ingen som helst må heller udstyre sig overflødigt og prægtigt, men kun med det beskedne og fornødne og herved i handling og dragt vise sig som en sand Kristi troende, da der ikke i denne sag bør spørges om ydre bifald, men om fremgang i det indre. Men I, vore brødre ærkebiskopper og biskopper, skal på vore vegne pålægge alle kirkernes kapitler, ikke blot domkirkernes, men også andre kirkers, at de skal sende provster eller dekaner eller andre hertil skikkede mænd som deres stedfortrædere til konciliet, da der skal behandles adskillige ting på det, som særligt vedrører kirkernes kapitler. Men i mellemtiden skal I både personligt og igennem andre kloge mænd grundigt undersøge alt, som synes at behøve indgående rettelse eller forbedring, skrive det ned i troskab og fremlægge det til undersøgelse på det hellige koncilium og virkningsfuldt yde hjælp og bistand med hensyn til den uomgængelige hjælp til Det hellige Land — i hvis midte Gud, vor konge, for århundreder siden værdigedes at skabe frelsen — og trofast og klogt understøtte dem, som vi særligt har udpeget til at varetage denne sag. Men ingen må med bedrageriske undskyldninger unddrage sig udførelsen af så helligt et forehavende, såfremt han ønsker at undfly den kanoniske hævn. Ingen må anføre som påskud, at rejsebesværligheder eller stridigheder hindrer ham, da disse allerede som et Herrens tegn til det gode for en stor del er ved at blive bilagt. Thi jo større farer der truer, desto kraftigere legemidler bør man tage i brug. Den, som altid venter på, at havet skal lægge sig, vil nemlig aldrig komme til at sejle i smult vande.

Givet i Lateranet den 19. april i vort pavedømmes sekstende år.

.....

Et ligelydende brev til ærkebiskoppen og biskopperne i den lundensiske kirkeprovins.