Til ærkebiskop Anders, dekanen Tord og provstenN i Lund.

Da Sakkala og Hugenhusen har modtaget Guds ord fra nyt af takket være Ham, som kom for at frelse, hvad der var gået til grundeN og stedse får sin kirke til at skyde nye skud, og da Guds evangelium som sædekornet, der falder i den gode jord, er blevet udbredt vidt omkring i nævnte egne ved Hans miskundhed, som iført vort ringe klædebon værdigedes at vandre om i fremmed land for sine undergivnes skyld, for at gøre dem til borgere i det himmelske fædreland og til medarvinger af den evige salighed, er vort apostoliske sæde, for at ikke denne nye udplantning skal undvære en grundig og omsorgsfuld dyrker, blevet bønfaldet om ufortøvet at sørge for, at der blev draget omsorg dels for disse steder derved, at de udmærkedes med bispeværdighed, dels for befolkningen igennem en prælats omhu og omsigt. For at altså ikke Herrens hjord skal undvære en hyrdes omsorg, og da den grådige ulvN stadig strejfer om og søger, hvem den kan opslugeN, så meget mere opsat på rovN, som den for ganske nylig har mistet, hvad den længe har haft i sin magt, befaler vi jer, kyndige mænd, ved denne vor apostoliske skrivelse, at I efter at have efterspurgt og erfaret sandheden på vor myndighed opretter et bispedømme dær, hvis forholdene i disse egne gør det nødvendigt, og midlerne er til stede, og I finder, at det er til gavn, og efter at have tilkaldt dem, som bør tilkaldes, skal I sørge for ved kanonisk valg at skaffe egnene og befolkningen en hertil skikket person til hyrde og overgive de rettigheder, som bør tilhøre biskop og kirke, fuldt ud og upåtalt til disse. Men hvis I ikke alle kan tage del i udførelsen af dette, skal i hvert fald du, broder ærkebiskop, udføre det sammen med en af de andre. Endelig skal du, broder ærkebiskop, ved at udrydde laster og udplante dyder sørge for at være årvågen over for dig selv og den dig betroede hjord på en sådan måde, at du på den yderste strenge dommens dag kan aflægge et regnskab, der er dig værdigt, for den frygtindgydende dommer, som skal gengælde hver enkelt, hvad han har øvet.

Givet i Segni den 11. oktober i vort pavedømmes sekstende år.