Samme til Lunds ærkebiskop, Det apostoliske Sædes legat.♦

Dit broderskab har ment, at vi skal rådspørges, at når din provins' indbyggere er tilbøjelige til mened og ikke efter landets skik har været vant til at sværgen og vidner skulle prøves, og når ægteskabsforbindelser indgået til fare for sjælene imellem dem, som er i hinandens 4. beslægtede led eller hinandens 5. kødelige led, kan brydes, om det sømmer sig for dig at se bort fra ægteskab i 5. grad, hvis du ser, at der er fælles overenskomst imellem dem om samboet, eller om faren for skilsmisse truer. Du har også spurgt, angående de præster, som har haft to konkubiner i træk og som ikke kan fortsætte deres præstegerning, om du kan give dem dispensation med henblik på embedsudførelse, hvis de vil love cølibat; og angående Allehelgens munke, om de kan benytte sig af din forgænger Eskils - godt minde - privilegium til at beholde den biskoppelige tiende af ejendomme, som de skaffer sig i fremtiden, sådan som på den tid af de erhvervede ejendomme; du tilføjede ydermere spørgsmål såvel om præsternes ægteskaber som sønner og en dispensation for ægteskabet indgået imellem Necui og hans hustru N., efter en falsk ansøgning var blevet erholdt, og om grevskabet Holsten. Vi besvarer dit broderskab således, at, eftersom vi venter din tilstedeværelse meget snart på generalkonciliet, har vi ment, at det bør udskydes til da, eftersom du bedre med Herren som hjælper kan forklare om disse og andre ting. Herudover har du spurgt angående dét, når Sveriges riges indbyggere ikke sørger for at indbetale dig Det apostoliske Sædes afgift i henhold til vor befaling, idet deres konge forbyder det; idet de ved unddragelsen af afgiften bestræber sig på at trække sig selv væk fra adlydelsens åg: om du bør tolerere deres brøde for ikke at fornærme Danmarks konge på vegne af førnævnte konge, da de er beslægtet, eller udøve kirkelig straf over for dem. Men til dette svarer vi din broderlighed sådan, at eftersom du er Sveriges riges primas, skal du med fasthed opkræve Det apostoliske Sædes afgift og med udsøgt grundighed sørge for, at den forgangne tids afgift indløses, og at ingen hindring udvises, hvad angår den fremtidige indløsning, idet du indstændigt formaner ærkebiskoppen af Uppsala og dette riges biskopper, idet du omhyggeligt tilskynder og om nødvendigt med kirkelig straf uden appelmulighed gennemtvinger, at de kommer til generalkonciliet, på hvilket vi vil beslutte, hvad der synes os hensigtsmæssigt angående førnævnte og øvrige forhold. Sørg du sluttelig for at våge sådan over dig selv, broder ærkebiskop, og over den til dig tiltroede flok ved at rive syndigheden op og ved at plante dyderne, at du kan aflægge værdigt regnskab over for den ærefrygtindgydende dommer, som gengiver enhver sine gerninger på den yderste dags strenge prøvelse. Givet i Rom ved San Pietro den 1. marts i vort 17. år.