I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Jylland, herre over Nordalbingien, til alle nulevende og tilkommende troende kristne, der ser dette brev, hilsen med den sande frelser.

Tiderne forandrer sig, menneskene forgår, erindringen forsvinder, men brevet lever, og igennem det får handlingerne forlænget liv. Denne prisværdige sædvane har derfor vundet udbredelse fra de kyndige, at de ting, som sker, og som bør bevares evindeligt, bestyrkes og værnes ved brevet. Det er derfor vor vilje, at det skal være bekendt for nutid og eftertid, at hr. grev AlbertN i håb om guddommelig gengældelse og til forladelse for sine synder har overdraget Skt. Marias og evangelisten Skt. Johannes' kirke i Lybæk den landsby i Vagrien, som hedder Kükelühn med al ret undtagen leding og landeværn tillige med alle dens tilliggender og ydelser med undtagelse af tre bol, der er overgivet til NeukirchenN, at besidde med rette til evig tid. Desuden at han med samme ret urokkeligt har overdraget i Lütjenburg distrikt den landsby, som hedder *DartistorpN, og den landsby, som hedder Matzwitz, og møllen i den landsby, som hedder Johannisdorf, og fire pund rug i den øvre mølle og een læst sild og en skæppe smør i tolden i Lybæk. Efter at enhver mistanke og tvivl altså er ryddet af vejen, efterlader vi, for at disse ting kan forblive urokkelige, dette brev bestyrket ved vort påtrykte segl. Hvem der end fordrister sig til at tilbagekalde dette gavebrev eller det, der her er anført, som ugyldigt eller at rejse trætte om det, skal få førnævnte stiftelses skytsherrer, mod hvem de forser sig, at føle som hævnere.

I det Herrens år 1214 den 23. maj.