© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
† Ego Waldemarus dei gracia Danorum Sclauorumque rex uniuersis sancte matris ecclesie filiis tam posteris quam presentibus in perpetuum.
Illustrium uirorum necessaria consuetudine. laudabilibusque edocti exemplis. digna queque memoria. monimentis litterarum contradere. ne uersutia prauitatis diabolice, aut iniquorum hominum callida peruersitate. siue temporum antiquitate. umquam possint ulla irritari obliuione. Proinde ad dei omnipotentis honorem et Ihesu Christi. eiusque sancte genitricis Marie. et ad remedium anime nostre. dignum duximus cunctis paginam presentem inspecturis. quod fratribus ordinis Cister ciensis. in Sclauia loco qui Ilda dicitur. manum nostre protectionis porreximus. et eos in tuitione regie maiestatis suscepimus. atque omnes possessiones et libertates illorum quas dominus Iaromerus uel Bogesclauus siue Kazimerus illis dederunt. et priuilegiorum suorum atestatione confirmauerunt. eisdem predictis in Ilda fratribus perpetuo donationis iure. et regie dignitatis confirmatione. et sigilli nostri inpressione. auctoritateque dei omnipotentis. et sancte Marie. necnon et omnium sanctorum illis donamus et regali maiestate corroboramus.
Datum .iiiio. kalendas. maii. in Keldaburch anno uerbi incarnati .mo.cce. xvi regni nostri anno .xv.
24 korset har punkter imellem armene A.
— Ego indtil Selauorumque] med majuskler og udfyldende første linie A.
29 Proinde] bryder konstruktionen, idet arengaen er kopieret efter diplomforlægget, hvor contradere er forbundet med dignum duximus uden noget Proinde.
31 cunctis indtil inspeeturis] også her er konstruktionen fra diplomforlægget (et cunctos eam inspecturos scire uolumus) ændret og gjort mangelfuld.
2 in] tilføjet over linien A.
3 dominus] forkortet åns med et overskrevet s tilføjet over s A.
6 auctoritateque] med c tilføjet over linien A.
2-4 omnes possessiones et libertates illorum quas dominus Iaromerus uel Bogesclauus siue Kazimerus illis dederunt. et priuilegiorum suorum atestatione confirmauerunt: se Codex Pomeraniae dipl. I nr. 85, fyrst Jarmer I af Rygen for Eldena kloster 1207 18. februar. Bugislavs privilegium er tabt. Om Kasimirs se diplomforlægget.
† Jeg Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle børn af kirken, vor hellige moder, så vel tilkommende som nulevende, hilsen til evig tid.
Belært af berømmelige mænd og af deres velbegrundede sædvaner og prisværdige forbilleder, overgiver vi det, som er mindeværdigt, til brev og skrift, for at det ikke nogensinde ved nedrig og djævelsk forslagenhed, ved uretfærdige menneskers velberegnede nederdrægtighed eller ved tidens ælde på nogen måde skal blive omstødt, fordi det er glemt. Derfor har vi til ære for Gud den almægtige og Jesus Kristus og hans hellige moder Maria og til bod for vor sjæl anset det for rigtigt (at)3) alle, der får dette brev at se, (skal vide), at vi har rakt cistercienserbrødrene på det sted i Venden, som hedder Eldena, vor beskyttende hånd og taget dem under vor kongelige majestæts værn, og med den almægtige Guds og Skt. Marias og dertil alle helgeners myndighed skænker vi samme førnævnte brødre i Eldena som en gave med evigt ret, stadfæstet af vor kongeværdighed og vort vedhængte segl, og bekræfter vi for dem med vor kongelige majestæt alle deres besiddelser og de friheder, som hr. Jarmer og Bugislav og Kasimir gav dem og stadfæstede ved deres privilegiers vidnesbyrd.
Givet den 28. april i *Keldaburch år 1216 for Ordet, der blev kød, i vort femtende regeringsår.
Om skriveren kan bemærkes, at han repræsenterer en af de mange ukendte hænder i Valdemar Sejrs originaldiplomer, ligesom det kan påpeges, at skriftens ductus ikke svarer til penneføringen hos en sikkert påviselig kancelliskriver, jf. I:4 nr. 53—54 af [1202 —1214]. Der er derfor mulighed for, at det er en tysk lejlighedsskriver, som har ført originalen i pennen. Antages dette, er der givet en forklaring på, hvorfor texten indledes med et så fremmedartet element som et forsiret kors. Det repræsenterer en gudspåkaldelse i tegnets form, en invocatio. En sådan findes i talrige danske diplomer, men har ellers altid skikkelse af en formel, indledt med ordene In nomine. Korset derimod var gængs i udlandet og findes for exempel i tyske diplomer (jf. Erben-Schmitz-Redlich, Urkundenlehre, I 140 ff.). Korset følges af et Ego svarende til Ego-indledningen i andre danske kongediplomer med en invokation af verbal karakter, se i dette bind nr. 8, 10, 34, 46, 54, 57 og 164. Det sjældne korstegn giver et fingerpeg om, at udfærdigelsen kan være kommet i stand med bistand fra modtagernes side.
Hvad der er overført fra diplomforlægget, Dipl. Danicum I:4 nr. 153, er sat med petit.