forrige næste

Innocentius episcopus seruus seruorum dei dilectis filiis præposito et canok nicis Wibergensis ecclesiæ salutem et apostolicam benedictionem.

Iustis petentium desideriis dignum est nos facilem præbere consensum <et uota>, quæ a rationis tramite non discordant, effectu prosequente complere. Eapropter, dilecti in domino filii, uestris iustis postulationibus grato concurrentes assensu libertates et immunitates necnon approbatas et rationabiles consuetudines a regibus Daciæ ac aliis Christi fidelibus uobis et ecclesiæ uestræ concessas, sicut eas iuste et pacifice obtinetis, uobis et eidem ecclesiæ uestræ per uos auctoritate apostolica confirmamus et præsentis scripti patrocinio communimus. Nulli <ergo> omnino hominum liceat hanc paginam nostræ confirmationis infringere uel ei ausu temerario contraire. Si quis autem hoc attemptare præsumpserit, indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum.

Datum Tuderti v. idus maii pontificatus nostri anno nono decimo.

17 Innocentius] med større bogstaver a1.

— præpositus Wibergensis: kan ikke identificeres her og i de flg. nrr. fra 1216.

19-20 (et uota)] mangler a1.

26 <ergo>] således formelret, igitur a1.

30 maii] martii a1, jf. indledningen.

26 Idem pontifex = Innocentius papa III.

27 Daniæ] rettet fra Daciæ Reg.

Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner provsten og kannikerne ved Viborgkirken hilsen og apostolisk velsignelse. Det er rimeligt, at vi uden indvending giver vort samtykke til de bedendes berettigede bønner og opfylder de ønsker, der ikke afviger fra fornuftens vej, så de når at virkeliggøres. Derfor, elskede sønner i Herren, giver vi gerne vort samtykke til jeres rimelige forlangender og stadfæster med apostolisk myndighed for jer og gennem jer for samme jeres kirke og bestyrker ved dette brevs værn de friheder og immuniteter og desuden de anerkendte og fornuftige sædvaner, der er tilstået jer og jeres kirke af Danmarks konger og andre troende kristne, således som I besidder dem retmæssigt og uanfægtet. Det skal altså overhovedet ikke være tilladt noget menneske at antaste dette vort stadfæstelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen fordrister sig til at prøve herpå, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og hans apostle Skt. Peders og Skt. Paulus' vrede.

Givet i Todi den 11. maj i vort pavedømmes nittende år.