Waldemarus dei gratia Danorum Slauorumque rex. omnibus ad quos presens scriptum peruenerit salutem in perpetuum.
Prudenter et prouide statuebat antiquitas. ut que geruntur in tempore ne labantur cum tempore litterarum testimonio perhennent. Constare presentibus. nec futuros ignorare uolumus. quod diuine remunerationis. et salutis anime nostre intuitu. fratribus Iherosolomitani hospitalis de Andwortheschogh hanc emunitatem concessimus. uidelicet quod tam coloni eorum quam uillici in Halandia constituti a grauamine exactionis regie sint immunes. Qua de re ut omnis geste rei in postmodum excludatur ambiguitas. fratribus dicti loci super libertate sibi concessa. literas nostras sigilli nostri impressione relinquimus consignatas.
Anno domini 1216. datum Iurisburgh. 17. kalendas iunii.
21 pri<m>i] prini med det sidste i rettet Reg.
25 salutem] tilføjet over linien med henvisningstegn, ligesom de følgende rettelser med samme hånd som texten a.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, hvem dette brev når, hilsen til evig tid.
De gamle har i klogskab og fremsynethed besluttet ved brevets vidnesbyrd at forevige de ting, som sker i tiden, for at de ikke skal gå til grunde sammen med tiden. Vi ønsker, at det skal være vitterligt for de nulevende, og at de tilkommende ikke skal være uvidende om, at vi med henblik på den guddommelige gengældelse og vor sjæls frelse har bevilget Jerusalemhospitalets brødre i Antvorskov denne immunitet, nemlig at så vel deres landboer som deres bryder i Halland skal være immune for det kongelige kravs tynge. For i eftertiden at udelukke enhver tvivl om det, der er sket, overlader vi derfor brødrene fra den nævnte stiftelse vort brev om den frihed, der er dem tilstået, forsynet med vort påtrykte segl.
I det Herrens år 1216. Givet i Jørgensborg den 16. maj.