forrige næste

Innocentius episcopus seruus seruorum dei dilectis filiis præposito et I conuentui Wibergensi salutem et apostolicam benedictionem.

Iustis petentium desideriis dignum est nos facilem præbere assensum et uota, quæ a rationis tramite non discordant, <e>ffectu prosequente compler<e>. Eapropter, dilecti in domino filii, uestris iustis postulationibus grato concurrente<s> assensu de Limum, de Phur, de Helfstorp, de Frebiargh, de Norholm, de Worthegh et de Sæwælfia ecclesias uobis de parrochianorum <consensu> episcopali auctoritate concessas, sicut eas iuste et pacifice possi detis, auctoritate apostolica confirmamus et præsentis scripti patrocinio communimus. Nulli <ergo> omnino hominum liceat hanc paginam nostræ confirmationis infringere uel ei ausu temerario contraire. Si quis autem hoc attemptare præsumpserit, indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum.

Datum Perusii ii. calendas iunii pontificatus nostri anno nono decimo.

17 parrochianorum)] efter overstreget parroc Reg.

— <consensu>] mangler Reg., jf.ndfr.

26 Innocentius] Innocentius (3) a1.

29 <e>ffectu] affectu a1.

29-30 compler<e>] compleri a1.

31 concurrente<s>] concurrente a1.

1 parrochianorum] første r senere tilføjet a1.

2 <consensu>] dette eller et lignende ord mangler a1.

3 præsentis] rettet fra præsontis a1.

4 <ergo>] således formelret, igitur a1.

Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner provst og menige konvent i Viborg hilsen og apostolisk velsignelse.

Det er rimeligt, at vi uden indvending giver vort samtykke til de bedendes berettigede bønner og opfylder de ønsker, der ikke afviger fra fornuftens vej, så de når at virkeliggøres. Derfor, elskede sønner i Herren, giver vi gerne vort samtykke til jeres rimelige forlangender og stadfæster med apostolisk myndighed og bestyrker med dette brevs værn kirkerne i Lime, på Fur, i Helstrup, Fredbjerg, Nørholm, Storvorde og Sejlflod, der er tilstået jer på biskoppelig myndighed og med sogneboernes samtykke, således som I besidder dem retmæssigt og uanfægtet. Det skal altså overhovedet ikke være tilladt noget menneske at antaste dette vort stadfæstelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen fordrister sig til at prøve herpå, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og hans apostle Skt. Peders og Skt. Paulus' vrede.

Givet i Perugia den 31. maj i vort pavedømmes nittende år.