Til ærkebiskop Anders af Lund.

Så sandt som et sædeligt liv bliver formet ved daglig omgang med klostergivne, har du besluttet at optage fremsynede klostergivne mænd i din husstand, for at du i dem kan følge et exempel på agtværdig vandel, og for at dit liv i inderlig fromhed gennem dem kan være sikret mod menneskenes bagtalelse. Du har derfor, broder, i ydmyghed anmodet os om, at det må være dig tilladt at hente en munk, en kannik eller en lægbroder fra en eller anden orden af klostergivne og beholde ham som medlem af din husstand eller ved lejlighed udsende ham for at varetage din kirkes tarv. Idet vi altså omfatter dine ønsker, som fremgår af fromhed, med vor sædvanlige velvilje, bevilger vi dig ved dette brevs myndighed, at det, hvis du finder, at det er til gavn for dig og din kirke, må være dig til ladt at hente een og kun een klostergiven fra et hvilket som helst kloster i dit stift, som du finder udmærker sig ved belæsthed og agtværdige sæder, dog med det forsigtige forbehold, der vil være at afveje, at hans egen kirkes tarv ikke lider skade i særlig grad ved den pågældendes fravær.

Givet i Lateranet den 25. januar i vort pavedømmes første år.