Til abbed Gunner og menige konvent i Øm af cistercienserordenen.

Når man beder os om, hvad der er ret og rigtigt, fordrer både billighed og fornuft, at vi i kraft af vort embede drager omsorg for, at det virkeliggøres på behørig måde. Jeres ansøgning, som blev os forelagt, indeholdt altså, at I, da I som følge af indlysende gavn og tvingende nødvendighed efter råd af stiftsbiskoppen og vor ærværdige broder ærkebiskop Eskil af Lund mente at burde flytte jeres kloster fra det dårligt beliggende sted Veng, hvor det tidligere fandtes, til det godt beliggende Øm, hvor det nu findes, mageskiftede en del af besiddelserne på det første sted med jorder, hvor klostret nu befinder sig. Derfor er der på jeres vegne i ydmyghed rettet en bøn til os om, at vi vilde omfatte det, der på råd af og med samtykke af de førnævnte fremsynet er foretaget af jer desangående, med vor apostoliske gunst og værdiges i miskundhed at stadfæste førnævnte besiddelser og alt jeres andet gods for jer. Idet vi altså bøjer os for jeres rimelige bønner, erklærer vi førnævnte flytning, der er foretaget i fremsynethed og til gavn, for gyldig, og stadfæster vi med apostolisk myndighed, og bestyrker vi med dette brev for jer og gennem jer for jeres fornævnte kloster ovennævnte besiddelser og alt jeres andet gods, således som I besidder det altsammen retmæssigt og uanfægtet. Det skal altså overhovedet ikke være tilladt noget menneske at antaste dette vort stadfæstelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen fordrister sig til at prøve herpå, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og hans apostle Skt. Peders og Skt. Paulus' vrede.

Givet i Lateranet den 31. januar i vort pavedømmes første år.