Til ærkebiskop Anders af Lund.

Når en vild oliegren podes på olivenN, får den gerne dette, det fremmede træs sødme og aflægger sin rå natur, og de, som er dannet af dårlig dejgN, bliver gerne ved det frie valgs nådegave dannet til nåden og som ærens kar bestemt til at tjene Herren. Undertiden har også personlige fortjenester og fortrin ved hjælp af kirkens barmhjertige forsyn og dispensation genoprettet, hvad der på grund af forældrenes forseelser er forskertset ved mangler ved fødslen, så at der ikke findes nogen adskillelse for Ham, som for at gøre de to dele til et har villet samle begge vægge i sig selv som hjørnestenenN. Men skønt mennesker, hvorledes de end kommer til verden, er frelste, hvad angår Gud, såfremt de ikke efterfølger forældrene i syndighed, er der dog ved fremsynet omsigt draget omsorg for, at de, som er brændemærket i følge fødslen, holdes borte fra de hellige grader, for at der således ikke skal gå noget tabt for dem, hvad angår den evige frelses løn, og for at det at blive besudlet ved ulovlig sanselig forbindelse kan tjene til afskrækkelse for andre. Men eftersom eneretten til offentlige embederN i nogen grad tilsidesættes i følge de lovmæssige regler, når der er mangel på sådanne, som kan beklæde disse, mon så ikkeN den kirkelige strenghed, nødvendighed og gavn taget i betragtning, på lignende måde bør mildnes på de steder, hvor der er mangel på gejstlige, særlig når senerne i den kanoniske ret ikke brydes, men bøjes ved en sådan lempelse? Idet vi derfor, elskede broder i Herren, holder os den årvågenhed for øje, hvormed du i henhold til dit hyrdeembede siges at våge over Herrens hjord, bevilger vi dig ved dette brevs myndighed, at du, hvis du nogen sinde på grund af de gejstliges fåtallighed i din kirkeprovins finder, at det er til gavn, at de, som ikke er født i et lovmæssigt ægteskab — blot de ikke er avlet ved ugudeligt og afskyeligt boleri — når agtværdige sæder og belæsthed lægger det til hos dem, som manglen på lovmæssighed ved fødslen har trukket fra, optages i Herrens hellige hær, såfremt det er nyttigt og påkrævet og ikke vækker anstød, må have fri adgang til at give dem dispensation, dog under iagttagelse af dette forbehold, at det, som vides at være bevilget med denne begrundelse, skal bortfalde, når begrundelsen er bortfaldet, da det er vor vilje, at de hellige regler skal holdes uforkrænket i hævd, hvor der ikke er noget påtrængende behov som følge af forholdene og omstændighederne.

Givet i Lateranet den 11. februar i vort pavedømmes første år.