Archiepiscopo Lundensi.
Plerumque oleaster insertus oliue natiua ruditate deposita dulcedi nem sibi mutuat alienam. et hii qui sunt de corrupta massa formati per optionis gratiam gratie coaptati sunt uasa honoris in ministerium domini deputata. nonnumquam etiam quod abstulit defectus originis propter delicta parentum hoc prerogatiua restituit meritorum per ecclesiastice prouisionis misericordiam dispensantem; ut non sit apud illum distinctio qui ut utraque faceret unum utrumque parietem in se connectere uoluit lapidem angularem. Licet autem undecumque nascantur homines quantum ad deum salui sint. si parentum uitia non sectentur prouida tamen fuit circumspectione prouisum. ut hii qui sunt ex ipsa natiuitate notati a sacris ordinibus arceantur. ut sic ipsis nichil depereat quoad premium salutis eterne et sit aliis ad terrorem per coniunctionis illicite pollui uoluptatem. Verum quia ubi penuria est eorum qui magistratum debent suscipere immunitas ad aliquid frangitur iuxta legitimas sanctiones non<ne> simili ratione in hiis locis in quibus est penuria clericorum necessitate ac utilitate pensatis rigor est ecclesiasticus temperandus. presertim cum per temperamentum huiusmodi non rumpatur neruus canonicus sed flectatur. Eapropter dilecte in domino frater pastoralis officii uigilantiam quo super domini gregem uigilare diceris attendentes auctoritate tibi presentium indulgemus. ut si quando propter raritatem clericorum in tua prouincia uideris expedire quod hii qui non sunt nati de legitimo matrimo<nio> dummodo non sint geniti de nefando contubernio seu etiam detestando et morum honestas ac litteratura in hiis adiecerit quod legitimationis defectus in natiuitate detraxit ad sacram militiam assumantur. si utilitas hoc exposcat et scandalum non obsistat dispensandi cum quibusdam liberam habeas facultatem. ea tamen moderatione adhibita. ut causa cessante cesset id quod indultum fore dinoscitur propter causam. cum ubi nulla rerum uel temporum urget angustia illibatas uelimus sacras regulas custodiri.
Datum Laterani. iii. idus februarii pontificatus nostri anno primo.
26 archiepiscopo Lundensi = Andree.
10 eterne] det sidste e rettet a.
12 est] e synes rettet fra s a.
13 non<ne>] non a a.
— ratione] tilføjet over linien med henvisningstegn a.
20 matrimo<nio>] matrimo a.
— sint] rettet ved underprikning fra sunt a.
27 Jf. Rom. 11,17: Cum oleaster esses, insertus es in illis (9: ramis) et socius radicis . . .. oliuæ factus es.
1 Jf. 1. Cor. 5,6 og Galat. 5,9: modicum fermentum totam massam corrumpit.
6-7 Jf. Iob 38,6: quis demisit lapidem angularem eius?
Til ærkebiskop Anders af Lund.
Når en vild oliegren podes på oliven, får den gerne dette, det fremmede træs sødme og aflægger sin rå natur, og de, som er dannet af dårlig dejg, bliver gerne ved det frie valgs nådegave dannet til nåden og som ærens kar bestemt til at tjene Herren. Undertiden har også personlige fortjenester og fortrin ved hjælp af kirkens barmhjertige forsyn og dispensation genoprettet, hvad der på grund af forældrenes forseelser er forskertset ved mangler ved fødslen, så at der ikke findes nogen adskillelse for Ham, som for at gøre de to dele til et har villet samle begge vægge i sig selv som hjørnestenen. Men skønt mennesker, hvorledes de end kommer til verden, er frelste, hvad angår Gud, såfremt de ikke efterfølger forældrene i syndighed, er der dog ved fremsynet omsigt draget omsorg for, at de, som er brændemærket i følge fødslen, holdes borte fra de hellige grader, for at der således ikke skal gå noget tabt for dem, hvad angår den evige frelses løn, og for at det at blive besudlet ved ulovlig sanselig forbindelse kan tjene til afskrækkelse for andre. Men eftersom eneretten til offentlige embeder i nogen grad tilsidesættes i følge de lovmæssige regler, når der er mangel på sådanne, som kan beklæde disse, mon så ikke den kirkelige strenghed, nødvendighed og gavn taget i betragtning, på lignende måde bør mildnes på de steder, hvor der er mangel på gejstlige, særlig når senerne i den kanoniske ret ikke brydes, men bøjes ved en sådan lempelse? Idet vi derfor, elskede broder i Herren, holder os den årvågenhed for øje, hvormed du i henhold til dit hyrdeembede siges at våge over Herrens hjord, bevilger vi dig ved dette brevs myndighed, at du, hvis du nogen sinde på grund af de gejstliges fåtallighed i din kirkeprovins finder, at det er til gavn, at de, som ikke er født i et lovmæssigt ægteskab — blot de ikke er avlet ved ugudeligt og afskyeligt boleri — når agtværdige sæder og belæsthed lægger det til hos dem, som manglen på lovmæssighed ved fødslen har trukket fra, optages i Herrens hellige hær, såfremt det er nyttigt og påkrævet og ikke vækker anstød, må have fri adgang til at give dem dispensation, dog under iagttagelse af dette forbehold, at det, som vides at være bevilget med denne begrundelse, skal bortfalde, når begrundelsen er bortfaldet, da det er vor vilje, at de hellige regler skal holdes uforkrænket i hævd, hvor der ikke er noget påtrængende behov som følge af forholdene og omstændighederne.
Givet i Lateranet den 11. februar i vort pavedømmes første år.