© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Textgrundlag: a.
Capitulo Bremensi.
A nobis humiliter quesiuistis quid fieri debeat de mortuorum corporibus qui tempore scismatici et reprobi Wademari a scismaticis sunt sepulti. et de indumentis sacerdotalibus cum quibus necnon de altaribus in quibus degradati presbyteri celebrarunt. Nos autem inquisitioni uestre breuiter respondemus. quod non credimus ob hoc dumtaxat sepultos huiusmodi exumandos. aut debere indumenta talia iterum benedici. uel reconsecrari altaria supradicta.
Datum. (Rome. apud sanctum Petrum .vi. nonas. maii. anno. secundo).
26 Capitulo Bremensi] Archiepiscopo Lundensi et eius suffraganeis b, jf. lignende læsemåder i en hel gruppe af mss. hos Friedberg, Corpus iuris canonici, l.c.
27 A nobis] i marginen herudfor med anden og sen hånd: Hoc caput est Extra de sacramentis non iterandis a.
— quesiuistis] således a—b og alle andre texter, se Friedberg l.c. I en eventuel redaktion for Danmark kunde man vente quesiuisti svarende til det følgende inquisitioni tue i b og andre mss. Sammenhængen vilde dog ikke blive helt modsigelsesfri med singularis disse to steder, da bullen også er rettet til eius suffraganeis, hvorefter man rettelig ventede pluralis både i verber og pronominer.
28 Wademari (= Waldemari)] Waldemarii b.
1 uestre] tue hb og en del mss. hos Friedberg l.c.
5 Datum indtil secundo)] Datum ut supra a, udfyldt efter denne henvisning.
Til kapitlet i Bremen.
I har i ydmyghed spurgt os om, hvad der bør ske med de afsjælede legemer, som er blevet begravet af skismatikere i den forvorpne skismatiker Valdemars tid, og hvad der bør ske med de præsteklædninger, som de degraderede præster har celebreret i, og desuden med de altre, de har celebreret ved. Men vi besvarer i korthed jeres forespørgsel med, at vi ikke mener, at disse begravede alene på grund heraf bør graves op, ej heller at sådanne klædninger atter bør velsignes eller nævnte altre genindvies.
Givet ved S. Pietro i Rom den 2. maj i vort andet år.
Honorius III.s reskript til kapitlet i Bremen fandt vej til den kanoniske ret, idet det igennem Quinta compilatio decretalium, den pavelige samling af 1226, blev optaget i Gregor IX.s dekretaler af 1234 som c. 2 X De sacramentis non iterandis I 16.
Det fortjener at blive fremhævet, at visse retssamlinger indeholder en anden redaktion end den her foreliggende, der iøvrigt er overleveret både gennem registertext og lovhåndskrifter. En hel række manuskripter med Gregor IX.s dekretaler har ikke det bremensiske kapitel, men den danske ærkebiskop og hans lydbisper som adressater for skrivelsen. Selv om adresserne ofte forandres og forvanskes i håndskrifterne til den kanoniske ret, er det dog vanskeligt at forklare, hvordan Capitulo Bremensi kan blive til Archiepiscopo Lundensi et eius suffraganeis. Det kan da tænkes, at bullen er udgået så vel til Lund som til Bremen. I så fald er kun det bremensiske exemplar indført i registrene, mens dette ikke er sket med bullen til de danske modtagere. Texten hertil kan da enten som original eller kopi være blevet tilgængelig for de kanonister, der skaffede sig samlinger af normgivende pavelige responsa. Sådant materiale benyttedes for exempel af Alanus, da han i begyndelsen af 13. århundrede udarbejdede sin samling af dekretaler (Rudolf v. Heckel, Die Dekretalensammlungen des Gilbertus und Alanus nach den Weingartener Handschriften. Zeitschrift der SavignyStiftung, Kanonistische Abt. XXIX (1940) 163). Bullen til Danmark kan også være optaget i en kollektion i skikkelse af koncept. Dette vilde svare til, at kladder og koncepter var hovedgrundlaget for en formularsamling, der bragtes sammen i det pavelige kancelli i den sidste del af 13. århundrede, blandt andet for at vejlede kancellipersonalet i kirkeretlig henseende (Carl Erdmann, Zur Entstehung der Formelsammlung des Marinus von Eboli. Quellen und Forschungen aus italienischen Archiven und Bibliotheken XXI (1929-30) 195, 197, 199).
Under hensyn til muligheden af at bullen kan have foreligget i de nævnte to former, er der i apparatet meddelt varianter fra et af de manuskripter, der lader modtagerne være danske, se under b.