Honorius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner abbedN og menige konvent i Tommerup af præmonstratenserordenen hilsen og apostolisk velsignelse.

Det er rimeligt, at vi uden indvending giver vort samtykke til de bedendes berettigede bønner og opfylder de ønsker, der ikke afviger fra fornuftens vej, så de når at virkeliggøres. Derfor, elskede sønner i Herren, bøjer vi os for jeres rimelige bønner og stadfæster med apostolisk myndighed og bestyrker ved dette brevs værn for jer og gennem jer for samme kloster de friheder, immuniteter og de andre ting, der i fromhed og gavmildhed er tilstået jer af de Danskes konger og tillige de tiender og kirker sammen med andet gods, som vor ærværdige broder Anders og hans forgængere, ærkebiskopperne af Lund, med fromheden for øje har overdraget jeres kloster, således som I besidder det altsammen retmæssigt og uanfægtet. Det skal altså overhovedet ikke være tilladt noget menneske at antaste dette vort stadfæstelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen fordrister sig til at prøve herpå, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og hans apostle Skt. Peders og Skt. Paulus' vrede.

Givet ved S. Pietro i Rom den 7. maj i vort pavedømmes andet år.