Aar 1218 offuergaff konning Woldemar gref Albret aff Orlemunde/ Hamborger by/ met all kongelig rettighed dog hand skulde giffue der aff aarligen til riget 50 løde marck/ oc følge kongen udi krigsfærd/ til tieniste/ huor hand hannem tilsagde.
År 1218 overgav kong Valdemar grev Albert af Orlamynde Hamborg by med alle kongelige rettigheder; dog skulde han årligt give 50 lødige mark deraf til riget og følge kongen på krigstogt og tjene, hvor han tilsagde ham.
Huitfeldts meddelelser kan gå tilbage til et nu tabt diplom. Men de kan også slet og ret være en overarbejdning af den lybske historieskriver Hermann Korners efterretninger under 1218 i redaktion D af hans »Chronica Novella«: Woldemarus rex Danorum ..... urbe potitus dedit eam Alberto comiti Holtzatorum in perpetuum dominium et hereditatem sumens ab eo quingentas marcas argenti (Korner, ed. Schwalm, 148 § 77). Det må bemærkes, at Huitfeldt, såfremt hans oplysninger stammer fra Korner, både har gengivet dem mindre rigtigt og tillige blandet dem op med gætterier.