© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Scriptum est eisdem usque manifestum. Ideoque fraternitati uestre per apostolica scripta mandamus. quatinus uocatis quos propter hoc uideritis euocandos ad concordiam impendatis studium diligens/ et operam studiosam. que si per studium uestrum nequiuerit prouenire/ inquiratis appellatione remota de toto negotio et eius circumstantiis omnibus diligentissime ueritatem. et eam nobis per litteras uestras plene ac fideliter intimetis. ut in ipso negotio prout eius magnitudo requirit/ inoffense procedere ualeamus. Quod si non omnes (hiis exequendis potueritis interesse duo uestrum ea nichilominus exequantur).
Datum (Reate .vii. idus. augusti. pontificatus nostri anno quarto).
17 Scriptum est eisdem usque manifestum] hermed henvises til foregående nr.
24-26 Quod si non omnes indtil anno quarto).] Quod si non omnes etcetera. Datum ut supra a, hvorved henvises til foregående nr.
Et ligelydende brev er skrevet til de samme indtil og det apostoliske sæde. Og derfor befaler vi jer, brødre, ved denne vor apostoliske skrivelse, at I efter at have sammenkaldt dem, I finder bør sammenkaldes på grund heraf, anvender flid og omhu og ivrigt virker for endrægtighed, og at I, hvis en sådan ikke kan tilvejebringes ved jeres iver, med tilsidesættelse af appel på den mest omhyggelige måde skal efterforske sandheden angående hele sagen og alle dens omstændigheder og give os fuldstændig og pålidelig underretning ved breve fra jer, for at vi kan gå frem i denne sag uden at vække anstød, således som dens betydning gør det påkrævet. Men hvis I ikke alle kan tage del i udførelsen af dette, skal i hvert fald to af jer udføre det.
Givet i Rieti den 7. august i vort pavedømmes fjerde år.
Den foreliggende bulle om kongekroningen i Sverrig sluttersigi registret umiddelbart til nr. 154, men er ikke slet og ret en følgeskrivelse hertil. Det er i stedet et nyt mandat, der pålægger modtagerne helt andre hverv, end tilfældet er i nr. 154. Selv om det ikke direkte er udtalt i texterne, er det dog givet, at de to skrivelser udelukker hinanden. Om de nordtyske bisper selv har kunnet vælge mellem de to vidt forskellige fremgangsmåder, som hullerne udviser, er usikkert. Der kan nemlig godt have existeret et tredie dokument med instrux om, hvilken vej de skulde følge under bestemte, nærmere angivne omstændigheder, en bulle som blot nu er gået til grunde.