Frederik, af Guds nåde Romernes konge og til alle tider rigets forøger og konge af Sicilien, sender prælater, højbårne, ministerialer og gejstlighed så vel som menighed ved Bremens kirke og tillige alle andre, hvem dette brev bliver forelagt, sin nåde og alt godt.

Vi ønsker, at det skal være vitterligt for jer alle, at det i overværelse af mange højbårne og med samtykke fra alle, der hører til vort hof, i nærværelse af os er blevet fastsat ved dom, at de afhændelser af bispebordets indtægter, der er foretaget af Gerhard, fromt ihukommet, ærkebiskop af Bremen, hvilke han siges at have pantsat, skal være ugyldige og intetsigende og ikke i nogen henseende have nogen styrke og retskraft. På samme måde bestemmer vi, at de afhændelser, som Valdemar foretog af kir kens besiddelser, med lignende ret fuldstændigt skal være ude af kraft. Derfor befaler og påbyder vi under vor nådes fortabelse, at nogen som helst på nogen måde må vove i nydelsen af disse ting at fortrædige vor elskede fyrste, den udvalgte ærkebiskop til BremenN, som bør have fri rådighed over alt dette — for at han ikke skal gøre sig forskyldt til at få dom over sig for overtrædelse af vort edikt.

Givet i Hagenau den 25. september i den ottende indiktionN.