Til alle abbeder og menige konventer af cistercienserordenen, der får dette brev at se.

Jo større beviser det apostoliske sæde giver jer på sin kærlighed, des mere hengivne bør I vise jer over for det. Men den romerske kirkes legater har hyppigt klaget over, at de i sammenligning med andre finder jer uden hengivenhed, da de privilegier, der er bevilget jer af den, og som skulde gøre jer tjenstvillige, tværtimod gør jer overmodige. For at altså taknemmeligheden kan holde den nåde i hævd, der er blevet jer til del, har vi ment ved denne vor apostoliske skrivelse at burde tilskynde og opfordre jer alle og urokkeligt påbyde jer som vor befaling, at I over for vor elskede søn Gregorius de Crescentio, kardinaldiakon af S. Theodoro, det apostoliske sædes legat, hvem vi blandt vore andre brødre elsker med en særlig hengiven forkærlighed, sørger for at vise jer så hengivne og redebonne så vel med at yde gæsteri som med at gøre andre belejlige tjenester, at de sædvanlige klager over jer ikke denne gang når frem til vore og vore brødres øren, fordi vi for eftertiden ikke vil kunne sidde dem overhørig.

Givet i Lateranet den 4. januar i vort pavedømmes femte år.