1222

1222. Lund211

Ærkebiskop Anders Sunesen bevidner, at hr. Lars, søn af den lundensiske ærkedegn Anders, skænker Lundekapitlet 1½, bol i Stora Råby som erstatning for den skade, kapitlet har lidt ved et mageskifte med hans fader.

A: tabt.

a: Lundebogen af 1494 p. 123, indført med kantoren Bo Jensens hånd. Overskrift ved samme: Super bonis in Rabymagle scotatis capitulo. Foran overskriften med Westhius' hånd (fra omkring 1690): N:o 200 (rettet fra 199). I marginen med hånd fra 16. århundrede: De hoc Andrea archidiacono uide primam literam in .M.

Tryk: Dipl. Svecanum I nr. 214. Reg.: Antiquum registrum capituli Lundensis af 1425 f. 29r. under L, stk. 5: Super bonis in Raby Magla scotatis capitulo, trykt ÆA. V 152; Magnus Matthiæ, Episcoporum ecclesiæ Lundensis series, 62 anm. (= Huitfeldt, Bispekrøniken, bl. Pij; Fol. 57); Reg. Danica nr. 683; Rep. Danicum I:1 nr. 104. Dipl. Dan. 1. rk. V nr. 211; DRB. I:5 nr. 211 (i oversættelse).

Andreas dei gracia Lundensis archiepiscopus Suecie primas. uniuersis presentes paginas inspecturis salutem.

Super causa quadam. que inter capitulum Lundensis ecclesie et Andream archidiaconum in nostra presencia uertebatur. quod audiuimus et uidimus. hoc testamur. Querimoniam siquidem audiuimus ex parte capituliy quod quedam commutacio possessionis minus prouide facta fuerat inter Andream archidiaconum et ecclesiam. in qua commutacione. lesa fuit ecclesia ultra modum et dum super huiusmodi lesione archidiaconus sepius conueniretur/ ut dampnum ecclesie resartiret. nullam ab eo in uita sua recompensacionem ecclesia potuit obtinere. Post mortem autem eius. dominus Laurentius filius eius. intuitu dicte querele quam erga patrem suum habuit ecclesia. omnem querelam et calumpniam de predicta commutacione factam sopire intendens. beniuole solus pro omnibus heredibus patris coram nobis et capitulo satisfecit. conferens ecclesie integrum terre mansum et dimidium. in uilla que uocatur Raby Maior iuxta ciuitatem. et terram coram nobis scotauit. tali tamen condicione. ut idem Laurencius. toto tempore uite sue. nomine ecclesie. eiusdem terre percipiat usufructum et post mortem eius. terra predicta cum omni proprietate canonicis cedat. ut de ea. omnem perci pia<n>t usufructum iure perpetuo possidendum. Et ne iste contractus ab aliquo heredum Andree archidiaconi in irritum reuocetur. hoc scriptum. sigilli nostri testimonio confirmamus.

Datum Lundis. anno domini m cc xx ii. indictione decima.

21 ecclesiam] herefter overstreget l a.

26-27 intendens] efter overstreget uolens a.

31 ecclesie] efter overstreget eiusdem a.

32-1 (p. 268) percipia<n>t] percipiat efter overstreget p a.

4 m cc xx ii.] rettet fra m ccc xx ii. a.

Anders, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sverrigs primas, hilsen til alle, der får dette brev at se.

Om en sag, som verserede mellem Lundekirkens kapitel og ærkedegnen Anders i vor nærværelse, bevidner vi følgende, som vi har hørt og set: Vi har nu påhørt en klage fra kapitlets side om, at et mindre omsigtsfuldt mageskifte blev foretaget mellem ærkedegn Anders og kirken, ved hvilket mageskifte kirken led overmåde skade, og kirken kunde ikke opnå nogen erstatning af ærkedegnen i levende live, skønt han oftere stævnedes for denne skade, for at han kunde genoprette kirkens tab. Men efter hans død gjorde hans søn hr. Lars, der med henblik på nævnte klage, som kirken førte mod hans fader, agtede at bilægge al klage og trætte om førnævnte mageskifte, velvilligt alene for alle faderens arvinger fyldest i vor og kapitlets nærværelse, idet han overdrog kirken halvandet bol i den landsby, som hedder Stora Råby nær byen, og skødede jorden i vor nærværelse, dog på den betingelse, at samme Lars i hele sin livstid på kirkens vegne skulde have frugtnydelsesretten af samme jord og førnævnte jord efter hans død med al ejendomsret tilfalde kannikerne, så at de får hele frugtnydelsesretten af den at besidde med rette til evig tid. Og for at denne kontrakt ikke skal tilbagekaldes som ugyldig af nogen af arvingerne efter ærkedegn Anders, stadfæster vi dette brev ved vort segls vidnesbyrd.

Givet i Lund i det Herrens år 1222, i den tiende indiktion.