Dette er ordlyden af det forlig eller den overenskomst, der er sluttet mellem hr. kejseren og hans søn hr. kongen på den ene side og grev Henrik af Schwerin og hans venner på den anden angående kongerne af Danmarks fangenskab og udleveringen af dem til hr. kejseren og hans søn hr. kongen.

<1>. Hr. kejseren og hr. kongen skal give grev Henrik af Schwerin 50.000 mark godt sølv og dem af hans venner, han selv ønsker, 2.000 mark. <2>. Desuden skal de forlene ham med en borg med indtægter på 200 mark før førstkommende Skt. HansdagN, og hvis indtægterne ikke er så store, skal de suppleres andetstedsfra, så snart kejser og rige får indtægter ledige. <3>. Ligeledes skal der bygges en borg i det land, som hedder Boizenburg til grev Henrik af Schwerin på kejserens og rigets bekostning med grav og plankeværk. <4>. Fremdeles skal hr. kejseren og hr. kongen udvirke, at de godser og den arv, som med rette hører til grev Henrik af Schwerins svigermoderN, fruen til Schlawe, og som kongen af Danmark har taget med vold og magt og hidtil forholdt hende, gives tilbage, eller også skal de betale hende 2.000 mark i godtgørelse for denne arv. <5>. Men førnævnte penge, der er lovet grev Henrik af Schwerin, skal betales til følgende terminer og på denne måde: 500 mark fjorten dage før førstkommende Skt. MortensdagN uden indlager i nogen by. Fjorten dage efter Skt. MortensdagN skal der atter betales 500 mark til samme og uden indlager for kautionisterne. Fremdeles skal der på den derefter førstkommende helligtrekongersdagN betales ham 1.000 mark og uden indlager. Seks uger efter samme helligtrekongersdagN skal der atter betales ham 1.000 mark. Hvis de ikke bliver betalt, skal de nedenfornævnte kautionister gå i indlager i Nurnberg ved udløbet af samme seks uger, idet de ikke må forlade dette, med mindre der betales 1.000 mark, og andre 1.000 mark i løbet af de seks følgende ugerN, således at 2.000 mark betales i løbet af tolv uger uden tøven og forhaling. Dernæst skal der atter betales 1.000 mark til samme i løbet af de næste seks ugerN, eller kautionisterne skal ved udgangen af de seks uger gå i indlager i Nürnberg, idet de ikke må forlade dette, med mindre de betales. Dernæst skal der på den derefter følgende MikkelsdagN betales 2.500 mark; hvis de ikke bliver betalt, skal kautionisterne på samme måde gå i indlager i Nürnberg, idet de ikke må forlade dette, med mindre de bliver betalt. Endvidere skal andre 2.500 mark være betalt til den derefter førstkommende ottendedag efter påskeN; men hvis det ikke sker, skal grev Henrik af Schwerin og hans venner med hr. kejserens og hans søn hr. kongens gunst og velvilje være løst fra det løfte, der er aflagt om dette anliggende, og de førnævnte 10.000 mark skal være tabtN, med mindre andet bestemmes og kan opnås med grev Henrik af Schwerins og hans venners billigelse. <6>. Men hvis pengene eller en del af de førnævnte penge af en eller anden grund — hvad Gud forbyde — ikke bliver betalt til terminen eller de ovennævnte terminer, bør hovedaftalen, som den er bekræftet, ikke af den grund erklæres for ugyldig, med mindre kautionisterne efter at være påmindet af hr. Henrik, Romernes konge, eller biskoppen af WürzburgN eller grev Gerhard af Diez eller Eberhard, drost af Waldburg, muligvis ikke vil betale og gøre fyldest i løbet af seks uger fra maningsdagen. <7>. Men førnævnte penge skal overgives og betales i Nordhausen til de fastsatte terminer og under hr. kejserens og hr. kongens lejde og risiko bringes til Harzburg eller Wernigerode eller Blankenburg eller Regenstein eller Asseburg. <8>. Såfremt kongen af Danmark tinger om sit og sin søns fangenskab og lover at betale eller udbetaler noget for et anstændigt og bekvemt fængsel, skal først de 10.000 mark betales, for hvilke der er stillet kautionister. Resten skal gå til betaling af grev Henrik af Schwerins øvrige tilgodehavende dog med fradrag af udgifterne ved bevogtningen af Danmarks konger. <9>. Fremdeles på hvilket tidspunkt hr. kejseren og hans søn hr. kongen end betaler hele den ovennævnte sum penge, nemlig 52.000 mark, hvad enten det sker med penge, som er afpresset Danmarks konger, eller med hr. kejse rens og hr. kongens egne penge eller gennem gidsler eller med fyldest, ydet grev Henrik af Schwerin på en hvilken som helst anden måde, skal han da frit og kvit og uden slet forsæt udlevere Danmarks konger til hr. kejseren og hr. kongen til at gøre og handle med, som de ønsker, dog således at der skal stilles sikkerhed for grev Henrik af Schwerin og hans venner efter afgørelse af den ærværdige ærkebiskop af KølnN og greverne af Harzburg og grev Konrad af Regenstein og grev Vollrath af Dannenberg og Bernhard af Horstmar og drost Gunzelin på den måde, at grev Henrik af Schwerin og hans venner sikres ved en såkaldt orfejde, førend kongerne af Danmark løslades af fangenskabet hos kejser og rige, og at kongen af Danmark forinden skal give afkald på og opgive det land, som ligger på denne side af den flod, som hedder Ejderen. <10>. Fremdeles skal den unge konge af Danmark, når han er givet i kejserens og rigets magtN, holdes fangen på borgen Harzburg under tro bevogtning af grev Hermann af Harzburg og grev Heinrich, hans broder, grev Adolf af Schauenburg og hr. Lüthard af Meinersen og andre derværende høvidsmænd og ministerialer for kejser og rige. <11>. Fremdeles skal den gamle konge af Danmark forblive i kejserens og rigets magt og i hænderne på og under bevogtning af grev Henrik af Schwerin, indtil hr. ærkebiskoppen af Køln og oftnævnte greve af Schwerin bringer i erfaring, om de kan bevæge Danmarks konger til at erhverve sig hr. kejserens og hr. kongens nåde enten ved betaling eller ved at tilbagegive de lande, som de har berøvet kejser og rige, eller ved hvilke som helst andre midler. <12>. Formår de ikke dette, skal det være overladt den herre ærkebiskoppen af Køln og grev Henrik af Schwerin og grev Vollrath af Dannenberg i troskab at afgøre, hvorvidt og hvornår det er tjenligt for hr. kejseren og hr. kongen samt for grev Henrik af Schwerin, at den gamle konge af Danmark føres til Harzburg til bevogtning af de førnævnte og stilles til disposition for kejseren og kongen, således som det forud er sagt, og at sønnen føres tilbage til bevogtning af grev Henrik af Schwerin. <13>. Hvis ærkebiskoppen af Køln og grev Henrik af Schwerin ikke kan komme overens herom, er Bernhard af Horstmar, grev Hermann af Harzburg, grev Vollrath af Dannenberg, grev Konrad af Regenstein og drost Gunzelin blevet udpeget sammen med de samme to, og hvad som helst disse syv eller seks af dem bestemmer som mest tjenligt for hr. kejseren og hr. kongen samt for grev Henrik af Schwerin om denne flytning og anbringelse af Danmarks konger, det skal holdes. <14>. Fremdeles er der med hensyn til den hjælp, man skal skaffe hr. kejseren og hr. kongen samt grev Henrik af Schwerin og hans venner i førnævnte foretagende rettet mod kongerne af Danmark, truffet den aftale, at hr. ærkebiskoppen af Køln og grev Henrik af Schwerin og grev Vollrath af Dannenberg og grev Konrad af Regenstein, hr. Bernhard af Horstmar og Dedo af Ravensberg skal skaffe hjælpere og tilhængere, der kan være til nytte for dette foretagende, hvad enten det er dem fra BrunsvigN eller den unge herre af LyneborgN eller de unge herrer af BrandenburgN eller hvilke som helst andre, der kan være nyttige herfor; men hvis de, der skal skaffes som hjælpere og tilhængere til dette forehavende i følge de førnævntes råd, således som det forud er sagt, gør sig alt for vanskelige og kostbare, da er det overladt til de samme syvs afgørelse, på hvilken måde man i stedet for samme hjælp ellers kan stille grev Henrik af Schwerin tilfreds. <15>. Hvis endelig hr. kejseren og hr. kongen vinder kejserens og rigets lande tilbage fra Danmarks konger ved krig eller ved overenskomst eller på en hvilkensomhelst anden måde, da skal først og fremmest greven af Schwerin selv, de unge herrer af Brandenburg, grev Adolf af Dassel, grev Adolf af Schauenburg og andre slægtninge af grev Henrik af Schwerin og deres arvinger have det tilbage, som deres forgængere havde, og som de selv har ret til efter oftnævnte grev Henrik af Schwerins råd på det vilkår, at de, der skal genvinde deres lande og have dem tilbage, til gengæld skal understøtte kejseren og riget i at genvinde samme land, så sandt som de ønsker nytte og fremgang for sig selv. <16>. Hvis det, som forud er blevet anført, ikke overholdes og udredes til grev Henrik af Schwerin af hr. kejseren og hans søn hr. kongen, skal fangevogterne, som har fået kongen eller kongerne af Danmark betroet, være forpligtet til at tilbagegive kongen eller kongerne af Danmark — hvem der nu er i deres varetægt — til grev Henrik af Schwerin. Og omvendt, hvis det, som er lovet hr. kejseren og hans søn af grev Henrik af Schwerin og hans venner, ikke overholdes og udredes, skal de, som holder kongen eller kongerne af Danmark under bevogtning, overlade dem til hr. kejseren og hr. kongen, således at svigagtig fremfærd og slet forsæt udelukkes fra begge sider i overensstemmelse med, hvad der indeholdes i artiklen: Men hvis pengene og så videreN, som det tidligere er skrevet. <17>. Men hvis grev Henrik af Schwerin dør i mellemtiden, skal alt dette betales til hans hustru og hans børn og hans arvinger og andre slægtninge og venner efter hans eget ønske, og til gengæld skal hustruen og børnene og arvingerne og slægtningene og vennerne og navnlig grev Vollrath af Dannenberg være forpligtet til uden slet forsæt at overholde alt dette over for hr. kejseren og hr. kongen og riget. <18>. Alt dette, som forud er sagt, bør være fuldført og udredet et år og otte dage efter førstkommende påskeN. Hvis det ikke sker, skal grev Henrik af Schwerin og hans venner i hr. kejserens og hr. kongens og rigets nåde og velvilje være løst fra alt, hvad der er aftalt og lovet i dette brev, med mindre andet bestemmes efter grevens vilje. <19>. Fremdeles, hvis der opstår nogen tvistighed angående de forud anførte artikler mellem hr. kejseren og hr. kongen og grev Henrik af Schwerin og hans venner, således at en af parterne gør gældende, at et eller andet, som er aftalt eller lovet dem, ikke er overholdt eller udredet, er afgørelsen af denne uenighed overladt til hr. Bernhard af Horstmars, greverne Hermann og Heinrich af Harzburgs, Adolf af Schauenburgs og Lüthard af Meinersens bestemmelse. <20>. Følgende har aflagt ed og givet håndslag fra hr. kejserens og hans søn hr. kongens side: Hr. Henrik, Romernes konge, lovede alene med håndslag uden indlager. Hr. biskoppen af WürzburgN, grev Gerhard af Diez, Diepold, markgreve, af Hohenburg, Eberhard af Waldburg, drost, Konrad af Klingenburg, mundskænk, Konrad af Winterstedt, mundskænk, Eberhard, hans broder, Anselm, marsk, af Justingen, Dedo af Ravensberg, Hermannus provst i Werden, Thegenhardus, øverste skolemester i Würzburg, magister Marquardus, notar, Friedrich af Bienburg, kammermester, Konrad af Werda, Heinrich af Rothenburg, køgemester, Gottfried, Hämerad, Heinrich Quänzelin af Boyneburg, Dietrich kammermester, Konrad Schiferstein af Mühlhausen, Konrad af Weiddense. <21>. Følgende aflagde ed og gav håndslag fra grev Henrik af Schwerins side: Grev Henrik af Schwerin selv, hr. Friedrich, hans broder, Bernhard af Horstmar, Walter af Boldensel, grev Vollrath af Dannenberg, grev Konrad af Regenstein, Hermann og Heinrich, grever af Harzburg, grev Lütger af ØenN, grev Adolf af Schauenburg, grev Konrad af Wernigerode, Lüthard af Meinersen, Ludolf og Adolf af Dassel, Eckbert, søn af drost Gunzelin, Burchard af Lüchow, Dethard af Wustrow. <22>. Grev Henrik af Schwerins kautionister, som forud er opregnet, vil gå i indlager i Goslar, hvis disse ting ikke bliver overholdt og udredet til den aftalte termin, idet de ikke må drage bort uden med den herre Romernes konges nåde og velvilje. <23>. Af hr. kejserens og hr. kongens kautionister skal nogle gå i indlager i Nürnberg, andre i Mühlhausen, andre i Nordhausen og andre i Halle, idet de ikke må drage ud derfra uden med grev Henrik afSchwerins og hans venners viljeN.

Forhandlet i Nordhausen i år 1223 efter Herrens menneskevorden den 24. september i den 12. indiktionN.