Til alle ærkebiskopper og biskopper, abbeder, priorer, ærkedegne, ærkepræster og alle andre kirkelige prælater.

Da han, der som følge af sin majestæts almægtighed hverken kan omfattes af tid eller sted, eftersom han — stedse den samme uden grænser, uden mål, urokkelig og ubevægelig, men givende alle ting deres bevægelse — gør vindene til sine sendebudN og tjenere og efter at have aflagt himlenes højhed påtager sig menneskeligt legeme, fordi han fryder sig ved at være sammen med menneskenes børnN, og har sendt de disciple, han havde udvalgt, til hele verden for at prædike evangeliet for alle skabningerN, har belært os ved sit eksempel, så følger vi, da vi er kåret til magten i dens helhed og ikke selv kan overvåge de enkelte anliggender, i hans fodsporN og bruger så at sige Gethrus' planN og fordeler de byrder, som trænger sig på til forskellige tider, mellem dem, som vi har hidkaldt til at tage del i omsorgen, og betror dem til hver enkelt i overensstemmelse med hans eget indre værd. Da Guds ords sædekorn jo nu lykkeligt fremspirer som sæd i Livlands og Prøjsens egne med de hårde og vantro hjerter som i en vældig ødemark, der er gennemvædet af Guds nådes regn og opdyrket af den hellige prædikens plovskær, således at markerne allerede er lyse til høstenN, som jo er stor, da det er Herren, der giver vækstenN, omend arbejderne er fåN, er det ret og rigtigt, at nogle sendes derhen for at høste, hvad andre har såetN, for at de, som sår, og de som høster, kan glæde sig på een gang i overensstemmelse med den evangeliske sandhedN. Men eftersom vi anser det for nødvendigt at udvælge egnede personer i forhold til arten af de sager, der trænger sig på, så vi tillidsfuldt kan overgive dem til disse, se da udvælger vi vor ærværdige broder biskop Vilhelm af Modena til at udbrede det glade budskab om den herre Jesus Kristus i nævnte egne, eller rettere, han har med EsajasN tilbudt os — der omtrent sagde, hvem skal vi sende, og hvem skal rejse for os? — at lade sig sende, han, som udmærker sig ved et hæderværdigt liv, from vandel, viden og lærdom og ikke er uvidende om, at intet offer er mere velbehageligt for Gud end at søge at vinde sjæle, og hengiver sig fuldt ud og helt og holdent for dette, gør sig selv til et eksempel på gode gerninger, sådan som det ses, ikke så meget af sandsynlige bevisgrunde som af åbenbare erfaringer, klarere end lyset. Derfor har vi overgivet ham fuld legatmyndighed såvel i de fornævnte egne som i Holsten, Estland, Semgallen, Samland, Kurland, Virland og på øerne ÅlandN, Bornholm, Rygen og Gotland og sørget for at sende ham til nævnte egne, idet vi urokkeligt har håb og tillid til, at han under Kristi nåde vil udføre det, som hans er, med så meget lykkeligere hånd, som han vil søge sit eget så meget mindreN, og desto lettere, om tungen får nåde, vil opnå den forønskede virkning, så meget mere som han plejer at opfylde og fuldkommengøre, hvad han prædiker. Og derfor beder, påminder og opfordrer vi jer alle indtrængende og påbyder jer urokkeligt som vor befaling ved denne vor apostoliske skrivelse, at I i ydmyghed og hengivenhed modtager denne samme som det apostoliske sædes legat og virkningsfuldt adlyder hans frelsebringende befalinger og påmindelser og yder timeligt til den, der sår åndeligt, således at I derved i rigeligt mål kan fortjene Guds og vor nåde. I modsat fald vil vi anse den dom for gyldig, som samme lovformeligt måtte fælde over genstridige, og med Herrens hjælp sørge for, at den ubrødeligt overholdes.

Givet i Lateranet den 31. december i vort niende år.