1225

Dato	Sted	Nr.	Regest
1225. 8. januar	Lateranet	35	Pave Honorius III bevilger prædikebrødrene under visse forudsætninger at måtte fejre stille messe under interdikt. — Indgået til klostret i Lund.
1225. [1.-29.] marts	St.-Germain-en-Laie	36	Kong Ludvig VIII af Frankrig giver på anmodning af dronning Ingeborg magister Gillebertus af Saint-Jacques tilladelse til af dronningen at måtte modtage 40 pund årligt, så længe han lever, som løn for den tjeneste, han har ydet hende.
1225. juni	Obertheres	37	Johanniterordenens stormester Guarinus bevilger med samtykke fra generalkapitlet dronning Ingeborg af Frankrig at måtte oprette et præstesamfund, der skal holde messe for kong Filip Augusts og hendes egen samt deres forgængeres og efterfølgeres sjæle ved ordenens kirke i Corbeil, og kundgør Ingeborgs gaver dertil.
1225. [juni-december]		38	Biskop Niels Stigsen af Roskilde forpligter sig over for sit kapitel med hensyn til valg af prælater og kanniker, provstiernes stilling, domprovstens rettig heder og kannikernes retsstilling. Biskoppen afgiver løfte om at sørge for kirkeligt inventar og at tilbagekalde afhændet kirkegods, fritager kannikernes kirker for gæsteri og bevilger dem kongelige og biskoppelige oppebørsler af deres bryder og landboer.
1225. 10. august	Rieti	39	Pave Honorius III svarer ærkebiskop Peder Saksesen af Lund på en række spørgsmål, at det står ham frit for at lade præsterne følge romersk ritus ved nadveren eller gøre, som de plejer, at en frafalden munk ikke kan forrette tjeneste i en senere erhvervet grad uden pavelig dispensation, at ærkebispen kan celebrere uden pallium og bispesko såvel i sit eget som i andres stifter, samt at palliedagene skal overholdes under alle omstændigheder.
1225. 12. august	Rieti	40	Pave Honorius III bemyndiger ærkebiskop Peder Saksesen af Lund til i fem år at hæve bandet for brandstiftere og voldsmænd mod gejstlige, særlig grove tilfælde dog undtaget.
[1225. Efterår-vinter]		41	Danskerne i Reval erklærer, at de har opladt de estiske landskaber Harrien, Virland, Vik og Gervien til den pavelige legat, biskop Vilhelm af Modena.
1225. 17. november		42	Overenskomst mellem Danmarks riges bedste mænd og grev Henrik af Schwerin og hans venner om frigivelsen af de danske konger Valdemar II Sejr og hans søn. Greven skal have 45.000 mark sølv, visse guldgenstande samt 100 heste og festklædninger. Betalingerne skal sikres ved gidsler, der også skal stå for orfejde i 10 år. Ejderen skal være Danmarks sydgrænse, og alle lande indtil Elben samt de mecklenburgske og vendiske lande, med undtagelse af Rygen med bilande, skal overlades kejser og rige. Danskerne må ikke hjælpe grev Albert af Holsten og Orlamynde til hans borge og lande, og Rendsborg skal udleveres til grev Adolf. Fanger og gidsler skal frigives fra begge sider. De tyske købmænd, særlig fra Lybæk og Hamborg, skal have samme ret i Danmark som før tilfangetagelsen af kongen. Denne skal sammen med prinserne, biskopperne og rigets bedste mænd aflægge ed på og besegle overenskomsten, og modsat skal grev Henrik stille sikkerhed for overholdelsen. Kong Valdemar skal frigives mod 6.000 mark sølv, sønnen 1226 19/4 mod yderligere 12.000.
1225. december	Riga	43	Den pavelige legat, biskop Vilhelm af Modena, afgør et stridsspørgsmål mellem biskop Albertus af Livland m. fl. og Riga by. Blandt vidnerne: dominus Guizelinus episcopus Reuelensis.
1225. December	Riga	44	Den pavelige legat, biskop Vilhelm af Modena, afgør et stridsspørgsmål mellem biskop Lambertus af Semgallen og Riga by. Blandt vidnerne, der også bifalder afgørelsen: Guizelinus episcopus Reuelensis.
1225		45	Ærkebiskop Peder Saksesen af Lund stadfæster ærkebiskop Anders Sunesens og biskop Peder Sunesens overdragelse af Skt. Hans kirke i Ringsted til klostret sammesteds, fritaget for ethvert biskoppeligt krav, men dog med forbehold af Roskildebispens myndighed.
1225		46	Ærkebiskop Peder Saksesen af Lund stadfæster forgængernes overdragelse af bispetienden fra Benløse til Ringsted kloster mod en afgift på to mark sølv.
1225		47	Fyrst Henrik Burwin I af Mecklenburg bevilger borgerne i Gadebusch med samtykke af vore sønner Henrik og Niels, efter ansøgning fra borgerne i Gadebusch, som trofast har bistået os i vore anliggender, .... den samme frihed, som Frederik, fordum Romernes kejser, bevilgede Lybækkerne, og Valdemar, de Danskes konge, Möllnerne .... De artikler, som indeholder deres immuniteter, er følgende. Borgerne i Gadebusch må, når de køber og sælger, drage afsted og vende tilbage på denne side af Elben uden told (herefter følger artikler om jurisdiktion, handel, veksling, træfældning, vejfrihed, erhvervelse af borgerskab og arv efter arvingsløse personer). Givet ved vor notar Eustachius' hånd år 1225.
[1225-1227]		48	Brødrene Ludolf og Gottschalk von Plesse erklærer, at deres lensmand Basilius mod erstatning til dem har givet Walkenried kloster en skov, han havde i forlening fra dem. Men vi har, eftersom vi besad den ovenfor omtalte skov som len fra vor herre hertug Heinrich af Brunsvig, givet afkald på den til ham i Lyneborg på det tidspunkt, da kong Henrik og ærkebiskop Engelbertus af Køln og andre fyrster holdt forhandling på nævnte sted om kongen af Danmarks fangenskab. Men drevet af hengivenhed for klosterlivet har hertugen med sit brev stadfæstet den kontrakt, Basilius har sluttet med brødrene, og givet afkald .... på fornævnte skov og overgivet det til Walkenried kirke .... at besidde til evig tid. Vidner herpå er grev Siegfried af Blankenburg (syv andre vidner) og adskillige andre.
[1225-inden 1238]		49	Seglomskrift for hertug Wartislav III af Pommern-Demmin, benyttet fra hans første selvstændige diplom af 1225, sidst brugt 1229 5/12, udskiftet inden 1238: SEGL FOR HERTUG WARTISLAV, DE DANSKES KONGES SLÆGTNING.