1225

[1225-1227]. 48

Brødrene Ludolf og Gottschalk von Plesse erklærer, at deres lensmand Basilius mod erstatning til dem har givet Walkenried kloster en skov, han havde i forlening fra dem. Men vi har, eftersom vi besad den ovenfor omtalte skov som len fra vor herre hertug Heinrich af Brunsvig, givet afkald på den til ham i Lyneborg på det tidspunkt, da kong Henrik og ærkebiskop Engelbertus af Køln og andre fyrster holdt forhandling på nævnte sted om kongen af Danmarks fangenskab. Men drevet af hengivenhed for klosterlivet har hertugen med sit brev stadfæstet den kontrakt, Basilius har sluttet med brødrene, og givet afkald .... på fornævnte skov og overgivet det til Walkenried kirke .... at besidde til evig tid. Vidner herpå er grev Siegfried af Blankenburg (syv andre vidner) og adskillige andre.

Tryk: Sudendorf III nr. 37; Urkunden der Bischöfe von Hildesheim II 107 (udtog); Asseburger UB. I nr. 135. — Reg.: Reg. Danica nr. *195; Walkenrieder UB. nr. 142; Reg. u. Urk. SHL. I nr. 440; Böhmer-Ficker-Winkelmann V:2 nr. 3940; Reg. Thuringiae II nr. 2221. — Monogr.: Sudendorf III 55 n.; Meklenburgisches UB. I s. 295 Anm.; Eduard Winkelmann, Friedrich II., I 438 Anm. 9; Böhmer-etc. og Reg. Thuringiae Il. c. Dipl. Dan. 1. rk. VI nr. 48; DRB. I:6 nr. 48 (i oversættelse).

Brødrene von Plesses udaterede diplom er tidligere henført til 1224-25 og forskellige tidspunkter i 1225. Det omtaler hertug Heinrichs stadfæstelse for Walkenried af 1225 uden dagsangivelse (Orig. Guelficae III 699) og kan da tidligst være udstedt dette år. På den anden side nævnes ærkebiskop Engelbertus af Køln, uden at han betegnes som død ved beate memorie eller lignende. Han myrdedes 1225 7. november (Winkelmann, Friedrich Il., I 467). Det antages derfor gerne, at diplomet er udfærdiget inden denne dag. Noget fast holdepunkt giver dette dog ikke, da ærkebispen kun omtales ved mødet i Lyneborg 1224. Vigtigere er, at brødrenes lensherre, hertug Heinrich af Brunsvig, pfalzgreve ved Rhinen, nævnes gentagne gænge. Særlig bliver hans dispositioner i den foreliggende gavesag for Walkenried kloster omhyggeligt refereret. Brødrenes diplom kan ikke være udstedt efter hans død, der indtraf 1227 28. april (Heinemann, Geschichte v. Braunschweig u. Hannover, I 305). Dateringen af diplomet må herefter ansættes til [1225-1227].

Brødrene Ludolf og Gottschalk von Plesse erklærer, at deres lensmand Basilius mod erstatning til dem har givet Walkenried kloster en skov, han havde i forlening fra dem. Nos uero quia supra memoratam siluam de domino nostro duce Heinrico de Brvneswich in feodo possederamus. eam ipsi in Luneburg resignauimus. eo tempore cum rex Heinricus. et Engelbertus Coloniensis archiepiscopus. et alii principes super captiuitate regis Dacie in dicto loco colloquium habuerunt. Dux uero tractus fauore religionis. contractum a Basilio cum fratribus factum littera sua confirmans . . . . predicte silue . . . . . renunciauit. et ea . . . . . ecclesie Walkenredensi . . . . in perpetuum possidenda contradidit. Huius rei testes sunt Sifridus comes de Blankenburg (syv andre vidner) et alii quam plures.

18 ipsi] rettet fra ipsius a (=tekstgrundlaget, Walkenrieder Diplomater Hs. VII B nr. 101 f. 61r., Niederisches Staatsarchiv, Wolfenbüttel).

22 littera sua: hertug Heinrich af Brunsvig for Walkenried kloster 1225, Orig. Guelficae III 699.