DatoStedNr.Regest
1226. 16. februarLateranet50Pave Honorius III stadfæster dronning Ingeborgs gaver til oprettelse af et præstesamfund, der skal holde messe for kong Filip Augusts, dronning Ingeborgs og deres forgængeres og efterfølgeres sjæle ved johanniterordenens kirke i Corbeil, og transsumerer ordenens godkendelse heraf. — Paven tager dronning Ingeborg under sin beskyttelse, stadfæster hendes besiddelser, forbyder uretmæssigt band og interdikt mod hende eller hendes land og bevilger hende fri appelret til pavestolen. — Paven indsætter en abbed samt to prælater fra Chartres til værneherrer.
1226. 21. martsRiga51Biskop Albertus af Livland træffer bestemmelse om Semgallens stift og biskop med samtykke af den pavelige legat, biskop Vilhelm af Modena. Blandt vidnerne: dominus Guicelinus Reualensis episcopus.
1226. 20. aprilRiga52Den pavelige legat, biskop Vilhelm af Modena, afgør en række mellemværender mellem biskop Albertus af Livland og sværdriddernes ordensmester Volquinus: For os, Vilhelm, af Guds miskundhed biskop af Modena, det apostoliske sædes legat, verserede disse klager mellem den ærværdige fader Albertus, biskop af Livland, og mesteren for Kristi ridderskab. Mesteren søgte nemlig biskoppen om udfyldning af sin trediedel i Livland ..... Fremdeles om 100 mark for den skade, som angår mesteren i anledning af bortgivelsen af Estland, som sagdes at være sket ved biskoppen til de Danskes konge ..... Givet i Riga i det Herrens år 1226 den 20. april.
[1226]. 23. majDünamünde53Den pavelige legat, biskop Vilhelm af Modena, afgør en strid om Rigas bymark og omtaler herunder, at Danskerne var i uanfægtet besiddelse af Virland, da Johann von Dolen besatte det ved vold og forræderi, og derpå enedes med Tyskerne om at oplade det til legaten.
[1226. o. 9. juni]54Pave Honorius III befaler sin legat, biskop Conradus af Porto, at tilskynde kejser Frederik II til at følge pavens anvisninger med hensyn til grev Henrik af Schwerin.
[1226]. 9. juniLateranet55Pave Honorius III opfordrer kejser Frederik II til under hensyn til den støtte, han tidligere har modtaget fra kong Valdemar II Sejr, og deres forbund i henhold til den gyldne bulle at tvinge grev Henrik af Schwerin til at gengive kongen hans gidsler og løsesum og opgive restsummen. Paven maner kejseren til ikke at lade sig lede af, at han, efter hvad der siges, skal have en del af pengene.
[1226]. 9. juniLateranet56Pave Honorius III bebrejder grev Henrik af Schwerin hans forræderi mod kong Valdemar II Sejr og befaler ham at gengive kongen hans gidsler og løsesum og opgive restsummen.
[1226]. 11. juniLateranet57Pave Honorius III bevilger kapitlet i Roskilde, at det ikke skal kunne tvinges til mod sin vilje at optage uægtefødte som kanniker.
1226. 25. juniLateranet58Pave Honorius III befaler biskop Iso af Verden at tvinge grev Henrik af Schwerin til at eftergive de eder, han har modtaget fra kong Valdemar II Sejrs vasaller, da paven har løst kongen og hans vasaller derfra under hensyn til grevens troskabsbrud og kongens tidligere korstogsløfte.
[f. 1226 26. juni]58MKong Valdemar Sejrs ansøgning til pave Honorius III, den før nr. 59 indgivne supplik, Reg. Danica nr. 712, er gået tabt som anført af Usinger, Deutsch-dänische Geschichte 363 n. 3 (jf. Reg. Danica nr. 712*; Bull. Danicum s. 175 n. 1), men opføres endnu fejlagtigt som selvstændigt nummer, bl.a. i Böhmer-Ficker-Winkelmann V:3 nr. **10959.
[1226]. 26. juniLateranet59Pave Honorius III løser under hensyn til grev Henrik af Schwerins troskabsbrud og kong Valdemar II Sejrs tidligere korstogsløfte denne fra den ed, han som fange blev aftvunget ved åbenbar vold om at betale greven en betydelig sum penge.
1226. 17. augustHereford60Kong Henrik III af England befaler sheriffen i Norfolk at købe 5-6 af de bedste rideheste til kongens brug blandt dem, der er kommet til Yarmouth og Lothingland fra Danmark.
1226. 31. augustBridgnorth61Kong Henrik III af England giver danske købmænd et tidsbegrænset lejdebrev for deres handel på England.
1226. 14. novemberLateranet62Pave Honorius III tager benediktinerklostret Skt. Knud (i Odense) i sin beskyttelse, stadfæster dets rettigheder og besiddelser og giver brødrene tiendefrihed af nybrud, som de dyrker selv, samt af afkommet af deres dyr. Han forbyder dem at forlade klostret, medmindre de ønsker at gå over til en strengere orden, giver dem ret til at foretage begravelser, andre kirkers ret uforkrænket, og bevilger dem frit priorvalg. Paven indskærper, at klostret ligger under (Odense)bispens jurisdiktion.
122663Kong Valdemar II Sejr stadfæster ærkebiskop Anders Sunesens henlæggelse af kirkerne i Skanør til to nye præbender ved domkirken i Lund.
122663MBiskop Vilhelm af Modenas vidisse, Reg. Dan.ca nr. 716, Böhmer-Ficker-Winkelmann V:3-4 nr. 10092, af den forfalskede kundgørelse af gæsterioverenskomsten for Gotland (foregivet udstedt af ærkebiskop Anders Sunesen af Lund) vil blive trykt sammen med kundgørelsen sidst i bind 7 af første række.